Daniel Nielsen interview

DEL ARTIKLEN MED DIT NETVÆRK

daniel-hu

(Artikel foto: Daniel Nielsen)

1stpoker.dk har snakket med Daniel Nielsen fra Aarhus og du kan læse vores interview herunder hvor der snakkes lidt om pokeren og ikke mindst hans foretning med ure.

Man kender dig bedst som en spiller der ofte ses på Casino Munkebjerg og gerne til alle uge turneringerne. Hvad er grunden til du har valgt Casino Munkebjerg som dit “faste” sted når du er fra Aarhus?

Daniel Nielsen:
– Så længe poker er en hobby føler jeg at mange ”blødere” værdier spiller ind. Jeg kører gerne de ca. 75 km for at være i godt selskab. Ikke et ondt ord om Casinoet i Aarhus… Men jeg føler virkelig at man går den ekstra mil for spillerne på Munkebjerg. Lige fra man kommer ind ad døren til et: ”Hej Daniel, velkommen til” og til man ellers er på vej hjem igen føler jeg en stor gensidig sympati hos personale og pokerspillere. Foruden det høje serviceniveau i baren, ved pokerbordene og restauranten så er personalet tilstede med krop og sjæl. Lad mig give et eksempel: På andre danske casinoer adresserer to kollegaer hinanden som ”kollega” det er decideret forbudt at kalde kollegaen ved navn foran gæsten. Når du vader ind på Munkebjerg er det første du ser Benny’s navneskilt på brystet – det siger det hele! Så længe det er hobby og dermed for hyggens skyld føler jeg mig enormt tiltalt af det personlige miljø kombineret med et sprit nyt pokerrum og mulighederne for at kigge over forbi den nye bar på hotellet, hvor jeg i skrivende stund lader mig interviewe. Hotellet er faktisk blevet et ynglings spot når det kommer sig til at slutte dagens arbejde af inden den grønne filt kalder.

1stpoker snakkede med dig forleden om dit arbejde og hvordan du er kommet til at sælge ure gennem pokeren. Kan du fortælle lidt om hvordan det hele opstod og hvordan du er kommet til hvor du er i dag.?

Daniel Nielsen:
– Jeg har i hele mit voksenliv været i reklamebranchen. Mine hobbys i mange år har været armbåndsure og poker i nævnte rækkefølge. En skønne dag gik lyset op for mig og jeg indså hvor fantastisk godt disse aktiviteter akkompagnerer hinanden. Pokerspillere måler altid *** ved filten og udråbstegnet i denne sammenhæng vil altid være det helt rigtige ur. Når mørket først er faldet på og vi alle forlader casinoet er der ingen der ser om vi spadserer hjem, sætter os ind i en Skoda eller er lækkert kørende i en Mercedes. Kort sagt pokerspillerens statussymbol skal findes i de chips han har foran sig og den klokke han (eller hun) bærer på armen. For at gøre en lang historie kort havde jeg muligheden for at kombinere mit reklamebureau’s (niels-nielsen.dk) stærke sider med mine to private interesser. Resultatet blev UrHandleren.dk hvor vi til dagligt sælger high end ure til langt under de kunstigt høje danske listepriser. Vi sælger primært Rolex, en smule Omega, Panerai, Hublot, AP mv. bliver det også til…

Hvis du skulle foreslå det perfekte “Poker Ur” til pokerspilleren der gerne vil vise hans status den vej. Hvad vil du så foreslå han skal gå efter og hvorfor?

Daniel Nielsen:
– Jeg synes det er vigtigt at man tager sine omgivelser i betragtning. For mit vedkommende slår jeg primært mine folder i den jyske muld hvor man ikke skal fremstå alt for ”blæret” Pokerspilleren og den seriøse forretningsmands klokke er to sider af samme sag: Der skal være tale om et anerkendende nik fra kenderen og personen som intet ”kender” vil aldrig ”se” uret. Samtidigt må der gerne være tale om et ur der holder sin værdi og måske endda ligefrem bliver mere værd med årene.

ur-dn
(Artikel foto tilhører Daniel Nielsen – Se flere ure på Urhandleren.dk)

– Det primære valg vil falde på Rolex GMT II i Guld/Stål. Jeg kunne snakke om dette og lignende ure hele aftenen men lad mig sige det sådan: Uret symboliserer alle nævnte faktorer og så er det i øvrigt super behageligt at bære. Alternativet vil være et Rolex Submariner i stort set samme design.

Det er svært at komme udenom Per Mølgaard og poker på Munkebjerg for i har jo jeres helt egen kamp dernede. Men du er ved at indhente ham på Vegas ranglisten efterhånden selvom der er gode chancer for i begge kommer af sted. Får man dig at se til Winter Tour og kæmpe om de gyldne point i påsken og kommer du længere end Mølgaard ?

Daniel Nielsen:
– Uha, det var noget af et spørgsmål. Det skal siges at jeg først de sidste tre uger er begyndt at fokusere på ranglisten. Lidt ærgerligt at jeg ikke havde fokus på den tidligere. Det har dog lykkedes mig med et godt run at ramme 7 af de seneste 9 mulige finaleborde. Det har sendt mig op i top seks blandt hundredvis af dygtige hobbyspillere og semi pro’er. Jeg håber med stabilt spil i de kommende uger at sikre min tur til Vegas. Igen et godt argument for at tage turen til Vejle og tilbagelægge de 150 km to gange ugentligt. Naturligvis også til Winter Tour.

– Jeg har meget respekt for Per og i særdeleshed hans ”late tournament strategy” Eksempelvis kigger jeg ned i QQ  den anden aften og overvejer at undlade at spille hånden mod Per da jeg åbner op for op mod 30% sandsynlighed for at han tager et kæmpe chiplead. Lykkedes det en spiller at få mig til at tænke sådan så er der ingen tvivl om at man skal have respekt for vedkommende. Det hører i øvrigt med til historien at jeg endte inde preflop mod Per’s 99 og med floppet 977 så gik det som frygtet den aften… Per vandt i øvrigt turneringen samme aften og jeg blev 2’er.

– Når det kommer sig til Winter tour synes jeg der er helt andre faktorer i spil. Foruden en masse skrub på dagen så spiller den fysiske faktor meget mere ind her. Jeg kan ikke prale af at være i god fysisk form hvilket udfordrer min koncentrationsevne alt for tidligt i store turneringer. Jeg kender ikke til Pers syn på samme problematik men jeg er ikke i tvivl om at vi begge besidder evnerne til at gå dybt – med lidt skrub 😉 Jeg må vidst hellere få sat et last longer bet op med Mølgaard 😉 – eller en løbetur… hehe!

Hvor ser vi Daniel om 10år? Har du vundet EPT på Casino Munkebjerg og er rejst langt væk fra DK. Eller ser vi dig stadig til hverdags turneringerne med en kop kaffe i hånden på Munkebjerg?

Daniel Nielsen:
– Jamen jeg vil her starte med at sige selv blind høne finder jævnligt korn 😉 Dog er der ingen tvivl om at der konstant sker kæmpe udvikling i live pokeren. At spille seriøst med på det niveau kræver kontinuerligt spil og en krop der kan holde til det. Jeg håber at være i besiddelse af begge dele så forudsætningerne er i orden om 10 år. Det vil være en rejse der starter i fitnesscenteret og ikke ved pokerbordet…

– Mht. At rejse langt væk må det være op til gunstige forhold og tilfældighedernes spil – ganske som det er med pokeren 😉

Tak til Daniel Nielsen for at deltage i dette interview.

DEL ARTIKLEN MED DIT NETVÆRK
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere