Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Vind plads til Easter Tour 2024 hos Danske Spil Poker - Læs mere

Casino Marienlyst

Mark Tranto vinder Easter Tour 2017 på Casino Marienlyst

Artikel foto: Mark Tranto og Andreas Waldahl (S)

Casino Marienlyst har fået afsluttet deres Easter Tour 2017 efter de startede deres finale op klokken 15:00 mandag 17 april 2017. Poker Manager Lars Mikkelsen fortæller til 1stpoker at han forlængede levels til hhv 40 og 45 minutter så der var lidt mere rum til at manøvrere.

Længere nede i artiklen kan du se det endelige resultat af Easter Tour 2017 på Casino Marienlyst og hvad sejren betyder for Mark Tranto, da 1stpoker fangede ham denne tirsdag morgen 18 april.


Artikel billede: Den afgørende hånd – TT vs J8d

Den afgørende hånd kan du se herover hvor Andreas Waldahl raiser til 130.000 med J8 i ruder hvor Mark skubber ind med sine TT, og her kalder Andreas Waldahl så og får skam sin flush på riveren, men Mark flopper set, og får Full på riveren. Syg afslutning på turneringen hvor der må have gået et sug gennem begge spillere. Andenpladsen gik desuden til en førstegangs besøgende fra Sverige, så det er heller ikke en dum start på Casino Marienlyst.


Resultatet:

1 – Mark Tranto – 92.500kr + Titlen
2 – Andreas Waldahl (Sverige) 65.000kr
3 – Claus Carlsen – 41.700kr
4 – Michael Fardan – 30.800kr
5 – Hakmat Baker – 23.200kr
6 – Stefan Bry – 18.500kr
7 – Lars Damgaard Hansen – 15.400kr
8 – Lars Flindt Halkier – 12.300kr
9 – Tommy Krarup – 9.250kr
10 – Morten Hansen- 6.800kr

Til dagligt arbejder Mark Tranto i et fliserens firma, men er uddannet cand.polit og venter egentlig på gennembrud på den front, men det er svært at få hul igennem. Ingen vil ansætte nyuddannede økonomer.

1stpoker spørger Mark Tranto hvad sejren betyder for ham og hvad pengene skal bruges til.

Mark fortæller.. Sejren er den første store live turneringssejr. Har vundet et par almindelige turneringer på lysten til 10-12.000kr, men det her er vildt. Det betyder egentlig blot, at der nu er lidt mere plads til at spille, men rent personligt er det blot en kæmpe skulderklap og fedt at prøve at opleve. Pengene skal bla. bruger på en ny cykel og en tur rundt om jorden, haha, ej det gas. Jeg dyrker en dyr sport (triatlon), så mon ikke jeg skal have noget nyt grej. Min kæreste skal have en lille ting fordi hun altid er forståelig når jeg tager til poker uanset om det er i Helsingør, Vejle eller for den sags skyld Las Vegas, så det fortjener hun.

Skal sejren fejres.. Mark fortæller.. Sejren skal helt klart fejres med en tur ud og spise lækker mad og drikke, hvor man ikke kigger på prisen. Willi og Anders Kjellerup (mine 2 wingmen) må nok hellere få en flaske eller to på et tidspunkt , ellers får jeg ikke fred fremover! Men det er da også kun fair 😉


Stort tillykke til vinderne herfra 1stpoker.dk

Artikel billeder: Tilhører og er venligst udlånt af Lars Mikkelsen Casinomarienlyst


Back to top button
1stpoker.dk