FACEBOOK KONKURRENCE

Pokerchef Ligaen: Gitte har sikret sig sin Vegas tur

DEL ARTIKLEN MED DIT NETVÆRK

Artikel foto: Gitte Agerskov

Den 42 årige Gitte Agerskov har allerede sikret sig sin tur til Las Vegas igennem Pokerchef Ligaen på Danske Spil inden finalen skal spilles søndag aften. Gitte har nemlig meget solidt lagt i toppen lige siden de startede og gør det også inden finalen runden skal spilles.

Allerede tilbage i april måned stiftede 1stpoker.dk bekendtskab med denne pokerspiller da hun som eneste kvinde spillede sig frem til en flot tredje plads på Casino Odense i deres Odense Classic Poker Tour 2015.

Nu er hun altså på banen igen online og har haft rigtigt godt fat i de unge mennesker og kan nu høste frugterne ved at skal en tur til Las Vegas uden mand og børn. 1stpoker.dk har snakket lidt med Gitte og du kan se hvad hun svarede herunder.

1stpoker.dk

Hvor længe har du spillet online ?

Gitte Agerskov

– Online har jeg spillet siden 2006/7, da det blev populært herhjemme. Live har jeg primært spillet turneringer på Casino Odense i nogle år.

1stpoker.dk

Du har faktisk fra starten lagt i toppen og har ramt godt hvilket, man også skal for at komme langt i turneringer og på ranglister. Hvad syntes du om modstanden i pokerchefen?

Gitte Agerskov

– Jeg bragte mig hurtig i spidsen af turneringen efter den første uge. Resultatet blev fulgt op med samme pointscore i uge to. De sidste to uger har jeg måske fået lidt gummiarm og ikke scoret alverdens point. Heldigvis nok til at få en af de fire pladser. Indledningen – før pokerchefligaen – deltog jeg kun i 1 dollar turneringen og via en anden plads kvalificerede jeg mig til ligaen. Spillerne i kvalifikationen tager mange chancer, i ligaen er der lidt mere henholden spil, da der nu virkelig står noget på spil. God modstand hele vejen. Det er en vild tanke, at det ved deltagelse kun i en 1 dollarturnering kan udløse så stor en gevinst!

1stpoker.dk

Du kan jo ikke miste din plads til Las Vegas hvor den sidste runde skal spille på søndag. Hvordan føles det at være så sikker inden den sidste runde?

Gitte Agerskov

– Det er en super fornemmelse allerede at have kvalificeret sig. Jeg må da indrømme, at gevinsten giver sommerfugle i maven, når det er så tæt på…. Sådan havde jeg det torsdag lige inden, at jeg havde sikret mig pladsen.

1stpoker.dk

Vi kunne jo forstå du skal afsted uden mand og børn. Hvad siger han til at det er konen der er rendt med pakken i denne omgang og skal til syndens by og slå sig løs med en masse live poker?

Gitte Agerskov

– Manden og datteren bliver herhjemme. Naturligvis er han misundelig – men samtidig også glad på mine vegne. Heldigvis får han sin pokerlyst styret, da vi besøger Las Vegas kort tid inden pokerchefturen i oktober.

1stpoker.dk

1stpoker rendte jo på dig i sammenhæng med Casino Odense tidligere hvor du kom på en flot tredje plads i deres OCPT finale. Du spiller jo ret stabilt både live og online må man sige. Kommer vi til at se dig spille en masse tours i fremtiden eller holdes det blot på et hygge niveau?

Gitte Agerskov

– Jeg kan ikke beklage mig over min stabilitet, det er sjovt at være med der, hvor gevinsterne skal uddeles. Jeg ville utrolig gerne spille mange tours i fremtiden, men med en lille datter sætter det sine begrænsninger. Til august er det planlagt med en veninde, at vi deltager i Touren i Odense. I det store hele er jeg en hygge-poker-spiller

Læs også: Gitte Agerskov bliver 3ér til Odense Classic Poker Tour 2015

Pokerchef Ligaens Top 7 ser sådan her ud inden finalerunden

Placering Screen name Samlet point Præmie
1 Tazzi 78 Pokerchef Las Vegas 2015
2 kwkpoker 75 Pokerchef Las Vegas 2015
3 FiLi4LoVe 65 Pokerchef Las Vegas 2015
4 JuhaMieto 63 Pokerchef Las Vegas 2015
5 Widmerph 55
6 MaltheE 55
7 Danmark1965 50

Gitte Agerskov er spilleren som hedder Tazzi. – Se den komplette rangliste her

Ja det er flot, det kan vi sige her på 1stpoker.dk og så komme til Las Vegas for så små penge.

Stort tillykke kan vi godt sige selvom det ikke er helt afsluttet endnu, og samtidigt sende lidt (mere) skrub i din retning til turen.

 

DEL ARTIKLEN MED DIT NETVÆRK

Leave a Reply

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere