Rasmus Gadegaard´s største online cash i WCOOP-75

DEL ARTIKLEN MED DIT NETVÆRK
Artikel foto: Rasmus Gadegaard.

Artikel foto: Rasmus Gadegaard.

Denne morgen fik 1stpoker skrevet at Rasmus Gadegaard nåede finalebordet i WCOOP-75 med et buyin på $700, men det var ikke helt sandt da han boblede finalebordet. 1stpoker har denne mandag eftermiddag snakket med Rasmus og han er naturligvis lidt bitter over resultatet, selvom dette var hans største online resultat nogensinde.

Lidt længere nede i artiklen lader vi Rasmus få ordet, så han kan fortælle den oplevelse han havde fra de startede på andendagen og frem mod hans exit.

rasmus7

Rasmus “AerodynAmiKK” Gadegaard fortæller:

Jeg starter aftenen ud med at trække et dårligt bord. Jeg havde Tulkaz som havde direkte position på mig, og regnede derfor med at han ville bruge sin kæmpe stack til at køre bordet over. Han får dog den værst tænkelige start og bløder decideret chips indtil han er busto.

Jeg vinder et flip efter en times tid, og doubler derfor næsten stacken + får en bounty på 500$. Senere slår jeg igen en spiller ud og får en bounty på 1000$. Indtil da er det egentlig bare steady grind for mit vedkommende da jeg bliver mere og mere short.

Pludselig vinder jeg en halvstor pot og så rammer jeg for alvor ind i en portion momentum, som gør jeg at jeg går fra 200.000 chips til 800.000 chips på ganske få hænder. En 600.000 chips pot med AA vs. Romario10’s (anden dansker) KJ på K høj board.

Da jeg rammer en million chips med 15 spillere tilbage, kører Ravnsbæk og jeg turneringen over. Vi er nr. 1 og 2 på det tidspunkt med 2 x avg.

12 tilbage og vi bliver samlet på to borde. Jeg trækker en god position på Ravnsbæk og undgår så vidt det er muligt at clashe med ham.

Desværre havde spilleren “€uroP€an” direkte postion på mig, og under WCOOP 2016 har han jo været brandvarm. Jeg kommer ind med AKo vs. A10o mod en der har en 6K bounty på hovedet.

Det giver mig altså knap $3.000 hvis jeg kan holde hjem, men en 9-høj straight på bordet gør at hans 10er spiller og ikke engang en halvdelen af potten kunne jeg hive hjem.

pokerstars620

Da vi er 7 tilbage er det FT-bubble. Vi er 3 på vores bord, og de er 4 på det andet bord. Jeg har det utrolig svært mod Ravnsbæk og “€urop€an” kombineret med at jeg overhovedet ikke connecter med boardet.

Jeg chipper lidt ned, alt imens jeg kan se at shortstacken på det andet bord overlever hele 3 gange da han kommer allin med 30%. Det irriterer mig at vi ikke bliver samlet på ét bord, fordi jeg er semi presset. Men shortstacken på det andet bord var ligesom en kat – En 8-9 liv vil jeg tro.

Sidste hånd lige inden pausen sidder jeg med A10o og 17-18 bbs, €urop€an åbner fra knappen, Ravnsbæk kalder i small blind, jeg skubber fra big blind, €urop€an folder og Ravnsbæk betaler med K9o og gæt en river……… Busto som nr. 7 til $10.100 + $2.500 i bounties.

Jeg må sige at selvom jeg overgår mit største cash, som jeg fik for bare 5 uger siden, så har jeg aldrig været så skuffet som jeg er nu.

En ting er er at Ravnsbæk er en vanvittig god spiller, som jeg egentlig synes jeg havde fint fat i, men når manden igen igen er varmere end solen så er det et svært spil.

Dog stort tillykke til ham herfra.

Tak for beretningen af Rasmus Gadegaard, der totalt kunne indkassere $12.532 hvilket er svarende til 83.313 skattefrie kroner.

Tillykke herfra 1stpoker.dk

DEL ARTIKLEN MED DIT NETVÆRK
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere