Ulrik Andersen interview

DEL ARTIKLEN MED DIT NETVÆRK

ulrik620

1stpoker har snakket med Ulrik Andersen som blev nummer fire til den seneste afsluttede turnering på Casino Munkebjerg, Danske Spil MPT 2015.

Du kan se hvad han svarede til vores spørgsmål herunder.

1stpoker:

For en god uge siden afsluttede du i MPT 2015 på Casino Munkebjerg på en flot fjerde plads til lidt over 114.000kr. Nu da du har haft lidt tid til at lade den trænge ind, hvordan føles det så?

Ulrik Andersen:

– Det er en dejlig fornemmelse der går gennem kroppen, når man skal ind og kassere en stor “payday”, og nu hvor jeg har tænkt lidt over det, så giver det jo kun en mere blod på tanden for at spille med i større turneringer, hvilket allerede arrangeret.

1stpoker:

Du gav kun denne turnering et enkelt skud da du købte dig direkte ind og endte med at gå hele vejen til et finalebord. Hvornår begyndte det at gå op for dig, at nu kunne det her godt kunne gå hen og blive stort?

Ulrik Andersen:

– Ja, det er korrekt, jeg ville aldrig betale mere end et skud, da jeg faktisk syntes at valuen er for lav, men nu er der mange som bliver stacket op i disse turneringer, og det gør det lettere at betale 5 k til 1,2,3  re-entry. Jamen, efter at jeg var igennem til dag 3, og sad med godt 115.000, vidste jeg godt hvad jeg skulle ud og gøre for at komme videre til pengene.

Da jeg om aftenen efter dag 2 var afsluttet kiggede på hvilken placering jeg havde i turneringen (27. plads ud af 38 tilbage), og kunne se at jeg skulle ud og skabe noget værdi i min stack for at sikre mig en plads i pengene, da vi var meget tæt i bunden, og de første 3 hænder jeg får på dag 3 er gode kort, som får mig over 260.000, og derfra kørte spillet fint, hvor jeg kommer ind i mange hænder mod Rasmus Vogt, som skaber en værdifuld stack til mig.

Da jeg sad med 1 million foran mig, vidste jeg dette kunne gå hen og blive rigtigt stort, og da jeg kalder et stort ALL IN på godt 790.000, vidste jeg også godt at jeg kunne ryge tilbage på godt 200.000, men hvis jeg ikke tog en chance med A/K, hvornår skal man så tag en chance?? Jeg havde sat Simon Nybo (som fik 12. pladsen) på et højt par omkring knægte eller damer da han sætter stacken “ALL IN” , og var også derfor jeg besluttede mig for at kalde, Simon viser Q-Q op og jeg viser mine A/K off og rammer K på floppet, og turn, river hjælper ham ikke og jeg endte med at vinde en kæmpe pot på godt 1 million, og der vidste jeg at jeg var sikret et finalebord.

Jeg sad med godt 2 millioner og ved at jeg bare skal være passiv indtil de sidste 2 spillere er ude, og så er vi videre til FT. Dagen sluttede med at være i 1.700.000 og være chipleader med godt 400.000 til nummer 2 Rasmu Vogt, hvilket var en stor lettelse, når man skal ind til et FT.

1stpoker:

Du fandt noget af dit bedste spil frem i en længere periode til en større live turnering (siden accumulator tour) og fik også pæn ros af flere professionelle spillere. Hvordan påvirker det en at få ros af spillere som lever af at spille poker? Giver det mere blod på tanden?

Ulrik Andersen:

– Ja, mit spil var stort set fejlfrit og jeg spillede lige op med de professionelle spillere. Når det kommer fra deres mund at man spillede godt, ja så tager man da det til sig på en positiv måde. Det gør bestemt at man får lyst til at spille mere mod spillere som dem, da jeg godt kan lide det sus der går igennem kroppen, når man sidder midt i en stor hånd. Mine bedste resultater i live poker er jo til accumulator tour hvor jeg fik en 6 plads og en billet til WPT, samt Juletouren hvor jeg fik en solid 16. plads ud af 800 spillere,  men røg ud lige før finalebordet med et par 10 mod A/Q hvor han rammer en dame på riveren for at slå mig ud i en ALL IN, så jeg vil sige at det kun går i den rigtige retning.

1stpoker:

Du sluttede på en fjerde plads, men 1stpoker kender ikke alle detaljerne fra dette finalebord da vi ikke var til stede. Kan du prøve at forklare afslutningen hvor du røg ud og hvad din afgørende hånd var.

Ulrik Andersen:

–  Jamen for at fortælle kort om det, så sidder jeg i small blind, hvor blinds er 40.000/80.000 ante 10.000 Hougaard sidder på min venste side og Vogt min højre, og Mikkel Hansen sidder først til at agere, men folder, Vogt Raiser til 250.000 mener jeg, og jeg kigger ned i K/Q off, og beslutter mig for at skubbe ALL IN med 2,3 mil Hougaard folder med det samme, og Vogt snap kalder med 1,4 mil, og viser A/J off.

Floppet kommer der J,J, 8, og jeg rammer en ligegyldig konge på riveren, men som jeg ser på det, så kommer jeg sådan set fint nok ind mod Vogt preflop, da jeg har 2 livende kort, men heldet var ikke med mig i denne hånd.

Vi holder en kort pause og jeg er tilbage til min stack på 900.000 og blinds er lige forhøjet til 50.000 / 100.000 og ante på 10.000, jeg sidder på knappen og kigger ned i A/10 suitet ruder, og Vogt raiser igen, jeg re-raiser til ALL IN og Hougaard går i boks i godt 2 min, og beslutter sig at kalde med par 6. Vogt folder. Floppet kommer og bordet er ikke til min fordel, turn gør jeg får flush draw, hulskud og har alle 10ére og esser, så har 18 outs til riveren godt 36%, da han sidder med 1 ruder på hånden, men riveren viser sig blank, og jeg ryger ud på en 4 plads.

Sådan er poker desværre, men som jeg ser på det, så syntes jeg mine beslutninger var korrekte og, når blinds bliver så høje, kan man ikke bare være passiv og sidde og vente på den helt rigtige hånd.

1stpoker:

Har du været tilfreds med dit spil igennem turneringen og ikke mindst på finalebordet og har du fået nogle ting du skal arbejde med.

Ulrik Andersen:

– Ja, jeg er fuldt ud tilfreds med mit spil, både på finalebordet som under hele forløbet, og jeg vil aldrig fortælle hvis der er nogle ting jeg skal arbejde med, for nu hvor man skal ud og spille i denne uge, vil jeg jo ikke give proerne en såkaldt fordel ved at fortælle mine svagheder, hvis der er nogen… Disse må de selv finde ud af.

1stpoker:

1stpoker ved at du skal til Unibet Open i den kommende uge på Casino Copenhagen og give denne et skud også. Hvad er dine forventninger til denne turnering og tror du på at der kan komme et nyt finalebord?

Ulrik Andersen:

– Det er svært at sætte forventninger til hvad der kommer til at ske til Unibet, men klart at man køber sig ind for at gå dybt til hver turnering man spiller, men hvad der kommer til at ske, må tiden jo vise. Det sjove ved poker handler jo ikke kun om at være god, men også om at havde kortene på sin side, og har man ikke dagen, ja så kan man godt glemme alt om at gå dybt, medmindre man er videre til dag 2 og kan arbejde med sin stack og håbe på kortene er på ens siden den dag.

1stpoker:

Du fik lidt mere end 114.000kr ud af din fjerde plads, hvilket jo gør man har lidt flere muligheder. Hvad er planerne med pengene, skal de bruges til nogle lidt større turneringer måske endda udenlands?

Ulrik Andersen:

– Jamen i første omgang er de sat ind på bankbogen, og ja jeg har besluttet mig for at spille lidt større turneringer, men hvor mange er ikke helt besluttet endnu. Udover dette, så har jeg da tænkt på lidt ferie med konen, og måske en lille tur til Dubai for at besøge nogle venner, og spille lidt golf.

Men en fed oplevelse og har fået meget ros fra nær og fjern, min facebook gik jo helt amok, selvom jeg ikke selv havde lagt noget op, det kom helt af sig selv, så der kan man bare se, jeg prøvede ellers at holde det forholdsvis hemmeligt, men kunne jeg godt se jeg bare kunne glemme alt om. Men det var da, positivt at både få opbakning ved bordet og på facebook.

Tak til Ulrik Andersen.

DEL ARTIKLEN MED DIT NETVÆRK

Leave a Reply

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere