Live Poker

400kr Deepstack i Randers Card Room, lørdag 11-1-2020

Artikel foto: Randers

Randers Card Room er begyndt at afholde nogle lækre Deepstacks, hvor man får rigtigt meget spilletid for små penge. Klubben der selvsagt har hjemme i Randers afholder den kommende lørdag 11 januar 2020 en 400kr Deepstack, som koster 400kr at spille med i, og så garanterer de 10.000kr i puljen, men formanden Jan Møller som 1stpoker fangede denne fredag eftermiddag, fortæller de forventer mindst 40 spillere til turneringen. Klubben har sammensat et fint program med mad, masser af sport på skærmene, og ikke mindst kage, og det kan du se mere om, lidt længere nede i artiklen.

Artikel foto: Kort over Randers

Når du har tilmeldt dig turneringen og betalt online, så venter der 50.000 chips på dig i Randers Card Room, og det er hvad du har at arbejde med på de nøje indlagte 20 minutter levels. Du finder frem til deres turneringer på siden her og her er det vigtigt at du tilmelder dig med dit eget kreditkort, der skal fremvises i klubben inden turneringen, da det også er kortet der kommer penge retur til, når du vinder.

Programmet i Randers Card Room, lørdag 11-1-2020

Turneringsstart kl. 13.00.
Kl. 13.30 – Storskærm – Crystal P – mod det falmende storhold Arsenal.
I 2. pause kl. ca. 15.10 vil der blive serveret Othello Lagkager fra Vennelyst Bageri.
kl. 16.00 – Storskærm – danskeropgør – Schmeichel mod Højbjerg – eller Leicester – Southampton.
kl. 18.00 serveres rugbrød/franskbrød med frikadeller og leverpostej med bacon.
kl. 18.15 Storskærm – håndbold – Danmark – Island
Alle der kommer iført dansk landholdstrøje får en gratis øl.
kl. 19.55 – Storskærm – fodbold – gigantopgør i Premier League – 2. halvleg af Tottenham – Liverpool.
kl. 20.45 – Storskærm – fodbold – topopgør i den italienske Serie A – Inter – Atalanta.
MEGA lækkert program – hvis du er til hygge, poker og fodbold.

Der kan også bestilles mad til eventet, og det finder du nærmere information om i deres tilknyttede facebook gruppe, og den finder du frem til Her


Klubben har hjemme på følgende adresse

Randers Card Room

Erik Mendveds Plads 2, 2.Sal

8900 Randers.


 

Back to top button
1stpoker.dk