Andreas Eckhardt vinder på Casino Copenhagen, torsdag 4-8-2022
Torsdag aften blev der spillet en 750kr turnering hos Casino Copenhagen, og her vandt Andreas Eckhardt turneringen.
Casino Copenhagen havde torsdag aften 4. august 2022, en 750kr Freezeout turnering på pokerprogrammet, og her landede feltet på 20. spillere. Med den udsolgt turnering på kasinoet i København, så endte den samlede præmiepulje på 13.680kr, der skulle fordeles mellem tre spillere.
Afgørelsen
Christian “klikker” til 6.000 med A6o, Andreas caller med 76o. Floppet er 5 8 7. Christian better 8.000, og Andreas raiser til 20.000. Christian tænker lidt og skubber hans sidste 20.000 til midten. Andreas caller. Turn 3, river 10 og Andreas vinder denne torsdag, og henter førstepræmien ved kassen.
Resultatet
- Andreas Eckhardt, 6.830kr
- Christian Blumensandt, 4.150kr
- Frederik Lorentzen, 2.700kr
Lørdagspoker
Casino Copenhagen har mere turneringspoker lørdag aften, men denne turnering er længe udsolgt, så vi skal i skrivende stund frem til torsdag 11. august, før der er ledige pladser.