Casino Marienlyst indstiller turneringspokeren resten af 2022
Vi har modtaget en meddelelse omkring turneringspokeren hos Casino Marienlyst i Helsingør, og det kan du læse her.
Onsdag 17. august 2022, der blev 1stpoker.dk kontaktet af Casino Marienlyst i Helsingør, da vi havde presset på, for at få det kommende turneringsprogram online, i takt med opstart af den nye rangliste. Det var desværre ikke det svar, som vi havde forventet, for Casino Marienlyst i Helsingør indstiller alt deres turneringspoker resten af 2022, men holder deres Cash Game kørende, på deres kasino.
(artiklen fortsætter under billedet)
COO, Erik Jensen – Casino Copenhagen
Vi kontaktede COO Erik Jensen hos Casino Copenhagen, så han kunne uddybe, hvad årsagen til denne beslutning var. Erik Jensen fortæller at baggrunden for denne beslutning, er en kombination af flere forskellige omstændigheder, og en af dem, er de ulige konkurrencevilkår med de ulovlige pokerklubber, samt et stadigt stort problem med medarbejdere i servicebranchen, herunder Casino Marienlyst / Dealere. Servicebranchen er fortsat hårdt ramt med personale efter Covid-19 hærgede hele verden, så det er ikke noget, der bare lige er opstået, men der arbejdes med problemet.
Cash Game – Casino Marienlyst
Casino Marienlyst fortæller videre i deres mail, at deres Cash Game fortsætter, og endda med fornyet styrke, da dette er blevet taget godt i mod, efter deres seneste ændring – Læs om ændringen i artiklen her – Når der spilles Cash Game hos Casino Marienlyst i Helsingør, så vil det fremgå på deres side, hvor man kan booke en plads online i deres modul.
Sidste turnering i 2022
Casino Marienlyst fortælle afslutningsvis at den sidste turnering i 2022, blev spillet søndag 7. august 2022, i forbindelse med afslutningen af deres Vegas rangliste.