Casino Munkebjerg

Casino Munkebjerg i Vejle åbner denne 8 juni 2020, kl 19:00

Her i artiklen kan du se de pålagte retningslinjer der er på Casino Munkebjerg i Vejle, i forbindelse med genåbningen, efter Coronavirus Covid-19, og her er der plads til 200 gæster på kasinoet

Artikel foto: Benny Bredgaard som stand-in, ved en spillemaskine

Denne mandag 8 juni 2020 klokken 19:00 kan Casino Munkebjerg i Vejle atter åbne deres kasino, efter de er kommet med i fase #3, af genåbningen af Danmark. Det er en meget glad Benny Bredgaard der sysler rundt på Casino Munkebjerg denne eftermiddag, hvor 1stpoker.dk er på besøg.

Her i artiklen kan du se hvilke retningslinjer du skal forholde dig til som gæst på Casino Munkebjerg i Vejle, som det ser ud lige nu, og under hver enkelt billede, finder du information.

Artikel foto: Håndsprit ved receptionen, Casino Munkebjerg i Vejle
Artikel foto: Indgangen til Casino Munkebjerg (receptionen)

Når du ankommer til Casino Munkebjerg i Vejle, og skal betale entré, så er det vigtigt at du bruger håndsprit og husker at holde afstand, som vist med de gule klistermærker på gulvet. Der skal være 4m2 til hver enkelt gæst, og da Casino Munkebjerg har 800m2 kasino, så har de plads til 200 gæster.


Artikel foto: Hold afstand ved spillemaskinerne

Det er vigtigt at man husker at holde afstand på hele kasinoet, og ved spillemaskinerne, kan man udover håndsprit, også finde de gule skilte som du kan se på billedet herover, og dem kan man placere mellem sig og sidemanden, hvis man ønsker dette. Det er ikke alle maskinerne dette er nødvendigt at bruge det ved, men nogle af dem, bør man kun sidde ved hver anden.


Artikel foto: Hold afstand ved roulettebordene på Casino Munkebjerg, Vejle
Artikel foto: Hold afstand ved roulettebordene på Casino Munkebjerg, Vejle

Hvis man ønsker at spille på rouletten på “gulvet” så er det vigtigt, at man kun er tre personer ved bordet af gangen. Du skal sætte din indsats, og træde væk fra bordet, så andre kunder også kan komme til. Du skal tænke på andre gæster, og give plads, så alle har en chance.


Artikel foto: UTH, Casino Munkebjerg, Vejle

Ved Ultimate Texas Holdém (UTH) er to båse “lukket” som anvist på artikel billedet herover, og dermed kan der kun være fem spillere ved det aktive bord. På denne måde kan de holde afstanden på en meter fra næse til næse, og hvis man er i tvivl, så spørg endelig floor manager.


Artikel foto: Black Jack, Casino Munkebjerg, Vejle

På Black Jack Bordene er alle båse åben, da man kan spille på flere af gangen, men der må kun være fem personer ved bordet af gangen, og det er vigtigt man overholder dette.


Sådan er retningslinjerne lige på Casino Munkebjerg i Vejle, og 1stpoker.dk skal hilse fra Benny Bredgaard og fortælle, at alle chips på kasinoet er vasket, sprittet af, og har fået “en tur” af den nyindkøbte ozonmaskine, der også vil køre på nogle planlagte dage, men ikke dagligt.

De glæder sig alle til at hilse på nye som gamle gæster her på Casino Munkebjerg i Vejle, hvor der lige nu summer af liv her i kasinoet, og i baren, hvor en del personale er mødt ind, for at gøre alt klar til dig. Casino Munkebjerg åbner klokken 19:00 og har åben til 04:00, men baren lukker til midnat, så herefter kan man desværre ikke købe mad eller drikke.


 

Back to top button
1stpoker.dk