Charlotte Jæger interview
(Artikel foto: Charlotte Jæger)
Charlotte Jæger er nyligt ansat i Munkebjerg Gruppen og er blevet en del af det meget professionelle team som virkelig har fået skudt gang i pokeren. Herunder kan du læse et interwiew med Charlotte.
Du er netop blevet fast ansat i Munkebjerg gruppen. Kan du fortælle lidt om dine arbejdsopgaver her ?
Charlotte Jæger:
– Jeg startede mit bekendskab med Munkebjerg allerede i Januar 2014. Jeg startede med at være i virksonhedspraktik i en måned. Hvor jeg efter blev ansat ved Casino Munkebjerg, hvor jeg hjalp til med at tage billeder, sociale medier og andre små opgaver under WPT National i februar. 1. Marts bliver jeg så ansat hod Hotel Opus i Horsens, da jeg gerne vil igang med at udvikle på de sociale medier. Samtidigt starter de en stor Harley Davidson udstilling op, som skal køre i tre måneder, med forskellige arrangementer og foredrag med motorcykel entusiaster. Her var mit arbejde at markedsføre eventen på de sociale medier, og kontakte den relevante målgruppe til de kommende begivenheder i perioden. Jeg er ansat på Hotel Opus t.o.m d. 31. Maj hvor jeg derefter officielt bliver ansat i Munkebjerg Gruppen i Vejle. Jeg sidder rundt på vores forskellige hoteller og casinoet, muligvis også snart på Børkopvandmølle og skal have fingeren på pulsen for de forskellige produkter.
Man har set dig gå rundt og tage lidt billeder til nogle af Four Season turneringerne til jeres facebook gruppe. Har du haft med poker at gøre inden du kom til Munkebjerg eller er det helt nyt for dig?
Charlotte Jæger:
– Jeg har aldrig rigtigt haft kendskab til poker, før jeg kom til Munkebjerg. Det er en sjov og anderledes verden 🙂
Man kan jo sige du har overtaget en af arbejdsopgaverne fra Hr. Benny Bredgaard, da du står for de sociale medier. Vi ved jo alle der er krudt i r**** på denne mand og der er mange gode ideér, hvilket jo er super sjovt. Har det været en let opgave?
Charlotte Jæger:
– Jeg ser det altid som en udfordring når jeg bliver stillet en opgave. Jeg syntes det er sjovt og spændende, så der skal meget til før jeg bliver væltet af pinden 🙂
Hvad kan man forvente af nye tiltag fra jeres side, nu du er blevet ansat som E-konceptudvikler. Kommer der nye ting eller skal du “bare” holde styr på dem nede på Munkebjerg og få tingene ud på rette måde?
Charlotte Jæger:
– Vi er helt klart en virksomhed i udvikling, og der kommer til at ske rigtigt meget i fremtiden og i vores online markedsførring og kommunikation.
Mange mener at de sociale medier er fremtiden og at man også kan se facebook som et godt “våben” i markedsføringen. Hvad er din holdning til dette på sigt, og hvilke ting mener du er bedst.
Charlotte Jæger:
– I mit job som E-konceptudvikler, handler det om at være up to date 24/7 på den online verden! Jeg holder mig løbende opdateret på nye måder at markedsføre sig på, for at vi kan følge med udviklingen da vi gerne vil være et skridt foran alle andre. Det handler om at ligge en strategi for hvad vi som virksomhed gerne vil og sætte nogle realistiske mål for hvad vi gerne vil arbejde os hen mod. Ud fra de tiltag kan vurdere hvilke paltforme det giver mening at være tilstede på, så måske bliver facebook skiftet ud i fremtiden… Hvem ved 🙂
Kom vi til at se mere til dig ved poker turneringer på Casino Munkebjerg i fremtiden, som en del af det faste team.?
Charlotte Jæger:
– Ja det i gør i helt sikkert, sådan som planen er lige nu.
Tak til Charlotte Jæger.