Christian Frimodt 2ér i $1.050 The Big 20 Rewind, $250.000 GTD
Christian Frimodt Pedersen trak et af de tunge resultater hjem til Danmark onsdag aften i The Big 20 Rewind Finalen.
Onsdag 17. november 2021 skulle Christian “Equanimity911” Frimodt vende tilbage til Pokerstars, for at spille finalen af $1.050 The Big 20 Rewind, 2002 året hvor WCOOP Main Event blev spillet første gang. Christian var mellem de sidste 9 spillere, og startede som 5ér i chips, i finalen, i eventet der fik samlet 218 spillere, og dermed en præmiepulje med overlay og knap $49.000 til vinderen.
Christian “Equanimity911” Frimodt spillede sig frem til en heads-up i dette event, men måtte desværre kaste håndklædet i ringen (igen) til den Svenske spiller “Hendurr” der snuppede sejren. Nu er det ikke for at gnide salt i såret, men vinderen af dette event, ville udover pengene også få en luksus “Verdens-omrejse” men om han så ville kunne det grundet den Danske lovgivning, det er vi i tvivl om.
Uanset hvad, så hentede Christian “Equanimity911” Frimodt ikke mindre end $36.162, for denne andenplads, hvilket er svarende til 237.645 skattefrie kroner.
Pudsig Heads-up
For tilbage i oktober måned 2020, der mødtes de samme to spillere i en heads-up, men dog i en lidt mindre turnering, nemlig Bigger $44, og det endte præcis på samme måde, som denne store finale, de spillede onsdag aften hos Pokerstars. Der er sket meget på et år, for begge spillere.