Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Tilmeld vinderholdet til Hold DM 2024 - Læs mere her

Online Poker

Christian Frimodt 3ér i big $22, $40.000 Garanteret

Artikel foto: Christian Frimodt Pedersen

Denne fredag morgen 15 december 2017 passede det med at 1stpoker havde (næsten) ramt kontoret, da der tikkede en besked ind fra Christian Frimodt Pedersen. Han havde spillet med i Big $22 med $40.000 garanteret og her landede feltet på 2.196 spillere og dermed endte puljen på $43.920 der skulle fordeles til 404 pladser. Christian “chrisfrimodt” Pedersen måtte desværre forlade finalebordet på en tredjeplads og hvordan det skete, kan du se mere om længere nede i artiklen.

Christian fortæller til 1stpoker….. Da vi sidder 3 tilbage er ham papszi17 monster Chipleader og jeg sidder med ca. 25bb’s og gunners88 sidder med 19bb’s. Papszi17 åbner, jeg skubber med 99 og gunners88 flyver med på AK. Han rammer så en K på riven og så var løbet kørt.


Tredjepladsen betyder at Christian kan lave buyin på $22 (138kr) om til $3.054 der er svarende til 19.191 skattefrie kroner, så det er jo en godkendt start på weekenden.

Da 1stpoker spørger ind til om han ikke skal ned og kæmpe om titlen til Jule Tour på Casino Munkebjerg mellem jul og nytår, så tøver han lidt. Christian har stadig kun spillet det ene live event, som han jo også snuppede sejren i, da han besøgte Casino Copenhagen for første gang.

Mark og Torben må stramme lidt op, og få ham med på Munken.. Men de er måske bange for at han vil klare sig bedre.. Hvem ved 🙂

Tillykke med knasterne herfra 1stpoker.dk


Back to top button
1stpoker.dk