Dan Klein jagter 888DAPT National Mester titlen 2016
Tilbage i juni måned 2015 spillede Dan Klein med i DAPT National finalen der dengang blev spillet i Black Wolves Lounge, Herning (FC Midtjylland) Her tabte Dan heads up til spilleren Brian Lukassen, men Dan er tilbage på sporet i jagten om titlen her i 2016.
Dan Klein har nemlig spillet sig direkte ind i til finalen som spilles på Kings Casino i Tjekkiet, ved at vinde mesterskabet der tidligere på året blev spillet i Fredericia Pokerklub. Derimod skal den forsvarende mester Brian Lukassen ud i en kval om en plads da han endte som nummer 11 på Region 2 ranglisten.
1stpoker fik indfanget Brian og spurgte til om han skulle ud og jagte en top 10 på lørdag, som giver adgang til 888DAPT National finalen på Kings Casino 2016, men det var ikke meget vi skulle snakke om dette med Brian, for han spiller ikke på lørdag da han desværre ikke kan spille med i finalen på Kings Casino.
Brian fortæller kort til 1stpoker at han er en bitter mand, men at han vender stærkt tilbage til næste sæson.
1stpoker snakkede også lidt med Dan Klein som melder sig helt klar til 2016 finalen på Kings Casino.
Inden vi skal sludre lidt med Dan, så skal vi jo være helt sikre på om han spiller med i Tjekkiet og her kom svaret kvikt retur.
Dan: Ja der tager jeg ned og spiller finale, vi kører selv afsted et par dage før bussen så vi rammer Rozvadov om onsdagen, så kan vi spille et side event onsdag, og Main Event dag 1A om torsdagen inden bussen med alle danskerne ankommer.
1stpoker er lidt nysgerrig på hvordan Dan har følt modstanden har været her i 2016, da mange af spillerne jo er hobbyspillere.
Dan: Modstanden har været hårdere i år end sidste år, der er et par spillere især Steffen Bo der har haft en rigtigt godt forår især. Jeg tror at jeg førte den ved nytår, men er raslet ned på 7 pladsen.
Jeg har ikke fået spillet alle de DAPT events som jeg egentligt havde påtænkt, live cash games og tre ture til Rozvadov er kommet lidt i vejen for den samlede volumen jeg oprindeligt havde påtænkt, hvilket også har gjort jeg ikke kunne holde fast helt i toppen af ranglisten, men det tager ikke noget væk fra Steffen Bo da han bare har været i en klasse for sig selv og kørt alle over.
Dan Klein har vundet direkte adgang til Kings Casino med hans Mesterskab sejr i Fredericia sammen med 7 andre pokerspillere
Spillere der vandt direkte adgang:
Aalborg: David Bærendsen
Vamdrup: Jepser Hansen
Glostrup: Rene Pedersen
Vandel: Steffen Bo Pedersen
Esbjerg: Christian Bang
Herning: Lars Andersson
Amager: Morten Skårup Sponholtz
Fredericia: Dan Klein Jensen
Og her tænker 1stpoker at når man har vundet direkte adgang med en mesterskabs titel, så vil man jo næppe jagte videre på regionsranglisterne, men her tog vi fejl da spørgsmålet blev stillet til Dan Klein.
Dan: Både og, det er klart at man nok slapper lidt mere af fordi jeg havde et mesterskab ret tidligt i bagagen (tror det var mesterskab nummer to jeg vandt) men omvendt er vinder genet også sådan indrettet at da jeg først lå i toppen af ranglisten, ville jeg gerne have holdt den
Dan Klein spiller i øvrigt ikke med på lørdag da han jo er sikret en plads i finalen, men så giver dette jo muligheden for andre.
I morgen torsdag 2-6-2016 kigger vi lidt nærmere på de spillere som skal spille med i regionsfinalerne på lørdag tre forskellige steder i Danmark.
Vi sender en masse skrub, samt held og lykke til Dan Klein i jagten på titlen 2016.