Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Tilmeld vinderholdet til Hold DM 2024 - Læs mere her

Danske Spil Poker

Danny Rasmussen vinder Online DM i Poker 2020

Artikel foto: Danny Rasmussen

Mandag 6 april 2020 skulle vinderen af Online DM i Poker 2020 findes på Danske Spil Poker, hvor 21 forventningsfulde spillere, skulle vende tilbage ved den virtuelle filt for at spille videre om Online DM titlen og ikke mindst de mange penge, der var kommet i spil. Dette års Online DM i Poker 2020 var det største nogensinde, siden Danske Spil Poker overtog værtsskabet tilbage i 2017.

Artikel foto: Online DM i Poker 2020, Main Event finalebordet

Mandag aften klokken 20:50 der ramte de 8 spillere som du kan se på artikel foto herover, finalebordet på Danske Spil Poker, og der var mellem de spillere at den nye Danmarksmester i Online Poker skulle findes. Finalebordet varede et par timer, og med tre spillere tilbage, så blev en deal luftet, men den blev hurtigt afvist af spilleren “DetSkuGG” der ikke var tilfreds med de tal der blev tilbudt, og blev ganske hurtigt afvist, selvom spilleren havde den mindste stack ved bordet.

Artikel foto: Snak om 3-vejs deal

Herefter spillede de hurtigt videre om titlen, og de $12.537 som der oprindeligt var til vinderen af Online DM i Poker 2020. Der skulle ikke spilles mange hænder, så måtte spilleren “ZZZOK” forlade finalen, og så sad spillerne “kongedrengen” og “DetSkuGG” tilbage, og snakkede deal igen.

Artikel foto: Online DM i Poker 2020, Dealen – Danske Spil Poker

Herover kan du se “rummet” hvor spillerne kunne snakke om deres deal, og se om de kunne blive enige om et beløb. Efter lidt forhandlinger frem og tilbage, så blev de til sidst enige om nogle tal, og så skulle den førende spiller indtaste tallene, og de begge efterfølgende godkende.

Vi havde en deal, men også en ny mester i online poker 2020, uden spil.

Hermed kan den 33årige Danny “Kongedrengen” Rasmussen tage titlen som Dansk Mester i Online Poker 2020, og indkassere de $11.319 efter deal, som er svarende til 78.312 skattefrie kroner. Det var faktisk lidt tilfældigt at Danny spillede med i Online DM 2020, og dermed vandt denne titel, og ikke mindst pengene, som er hans største online resultatet, siden han startede med online pokeren.

1stpoker har snakket lidt med Danny Rasmussen omkring dette event… Til dagligt arbejder Danny i en energi trading virksomhed, MFT Energy, som business controller, og privat bor han sammen med hans gravide kæreste i Brabrand ved Aarhus. Danny fortæller… Jeg kvallede mig lørdag aften: Her i lørdags sad min kæreste og jeg og kiggede på hus, og snakkede om, at vi stadig manglede nogle penge til udbetaling på et hus… Der dukkede en reklame op på facebook fra Danske Spil om Online DM, og så tænkte jeg, at den skulle da have et skud. Det kunne jo være fedt, hvis man lige kunne vinde noget af udbetalingen og blive Danmarksmester samtidig.

Danny fortsat.. Modstanden på finalebordet var okay hård, da flere af dem spillede virkelig godt poker. Der var en 3 stykker, som gav godt igen, når man gjorde noget og så var der en 4 stykker, som spillede mere passivt, hvor man kunne få lov til at stjæle blinds eller bluffe dem.

Vi kiggede på en deal, men “DetSkuGG” gad ikke den fordeling som var sat op som standard, og vi røg ud uden rigtig at diskuterer pengepræmier. Da vi var 2 spillere kiggede vi på deal igen. Jeg har spillet poker i mange år og ved hvor hurtigt det kan vende…

Derfor synes jeg også det var lidt meget at spille om 3000 dollars, da det, trods min føring, godt kunne blive til et nederlag. DetSkuGG spillede fornuftigt poker og gav modstand, så det var absolut ikke sikkert, at jeg ville nappe 1. pladsen. Derfor synes jeg det var fint, at få en deal med 2 tilbage.

Stort tillykke med titlen og ikke mindst pengene, herfra 1stpoker.dk


 

Back to top button
1stpoker.dk