Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Tilmeld vinderholdet til Hold DM 2024 - Læs mere her

Online Poker

Dansk fjerdeplads i $215 Turbo Series til knap 90.000kr

Det har været en ret stille Dansk tirsdag, frem mod denne onsdag 21 februar hos Pokerstars med få topresultater, men 1stpoker har fundet et par stykker frem. En af dem er fra den igangværende Turbo Series #11 som er $215 Bubble Rush med $250.000 garanteret og her var det den Danske spiller “Aidino” der spillede med. Feltet landede på 1.312 spillere og dermed endte præmiepuljen på $262.400, der skulle fordeles til 179 pladser, og lidt over $41.000 til vinderen.

Turneringen startede 20:00 hvor den var afsluttet fire timer og 40 minutter senere. Danskeren spillede sig frem til finalebordet, men måtte desværre forlade dette igen på fjerdepladsen men kastede alligevel $14.909 af sig, hvilket er svarende til 89.977 skattefrie kroner.

Kort forinden finalebordet måtte den Danske spillere “gh3012” give slip på 11. pladsen og dette gav $1.956 retur på kontoen.


1stpoker fandt et enkelt Dansk resultat mere, og her var det spilleren “mk1014” der havde spillet sig frem til en heads-up i Hot $162, $15.000 garanteret. Danskeren blev desværre henvist til andenpladsen og dette gav $3.359, der er svarende til 20.271kr.


Ja det er altså kun onsdag i dag 🙂 selvom det føles som torsdag.

Beklager den lille morgen ups.. 21-2-2018, kl 08:52.


Back to top button
1stpoker.dk