Casino Munkebjerg

Danske Spil MPT 2018, Dag 1B1 nærmer sig opstarten i Vejle

1stpoker er landet på Casino Munkebjerg i Vejle hvor der i skrivende stund er 20 minutter til den første af to starter skydes i gang. Dealerne er kommet på plads ved bordene og er ved at lave chipsstackene klar til spillerne der står og venter oppe i kasinoet. Der forventes et stort fremmøde af spillere denne fredag på kasinoet i skoven, og 1stpoker har allerede snakket med rigtigt mange spillere der først skal spille med denne fredag, og dem samler vi lidt op på senere på aftenen.

Artikel billede: Ross Gaff

Dagens første start har 200 pladser i tilmeldingsmodulet og her er det lige nu omkring 70 ledige pladser, mens den sene start klokken 21:00 også stille og roligt er kommet i gang, men her er det nok størstedelen af de spillere som ryger ud fra den første, der giver den et skud.

Når den første start er kommet fra land hernede på Casino Munkebjerg, så vil 1stpoker rende lidt rundt og tage en stak billeder, og dem vil du kunne finde på vores tilknyttede facebook side, hvor der laves et DSMPT 2018 album. Du kan finde den på siden her

Stay tuned in…


Back to top button
1stpoker.dk