Live Poker

Danskerne slagtet til Unibet Open Bucharest, Dag 1A

1stpoker har trukket de dårlige nyheder fra første startdag af Unibet Open 2017 i Bucharest så længe som muligt, for der er ikke meget at juble over på den første startdag.

Eventet koster som altid €1.100 at spille med i, og på den første dag 1A fik de klemt 167 entries igennem og da alle levels var spillet til ende, så var der 39 spillere tilbage der er klar til dag 2.

Denne 10års jubilæums udgave har €500.000 garanteret i puljen og mon ikke der kommer en del spillere og jagter dem, og måske endda også flere Danskere end dem som allerede er til stede.

Helt i front efter den første spilledag finder man spilleren Andrei Grimberg der pakkede sin pose med 325.500 chips, og lige i hælene finder man spilleren Tudor Bartha Lazar med 324.000 chips, og det er faktisk de to eneste spillere der har rundet de 300.000 chips.


Peter Jaksland er i gang med dag 1B..

Artikel foto: Peter Jaksland

Mens Ronni Borg hygger sig med cash game på tv bordet, så arbejder Peter Jaksland i Main Event, og her går det ikke pokkers godt for ham i skrivende stund hvor han lige nu er under startstack. Men alt kan jo ske på kort tid, og Peter er godt spillende for tiden, så mon ikke han kan trylle noget spændende frem.

Husk du kan se Dag 1B Live Stream fra klokken 19:30 på siden her


Back to top button
1stpoker.dk