De nye Kasino VIP kort er klar inden sommerferien 2017
Vi har været på en længere rejse med de nye VIP kort som skulle have været på det Danske Kasino marked for noget tid siden, men de har haft nogle forhindringer undervejs og her vil vi på ingen måder sammenligne med et andet landsdækkende kort der også har haft sine udfordringer. 🙂
Men sagen er den at der jo skal være en eller slags boks på de forskellige kasinoer der kan “genkende” hver enkelt kunde og dermed give den korrekte “VIP” og det skulle være på plads nu, og de venter blot på at dette “isenkram” skal blive leveret så de kan få det monteret.
1stpoker har snakket med Ricky Møller fra Casino Copenhagen som nu sidder med denne opgave (VIP kortene) og som skal sørge for at det hele kommer til at glide.
Ricky fortæller at han faktisk på fredag 24 marts 2017 har et af de afsluttende møder omkring disse kort, og dette er noget med en feature der skal give kunden en værdi forøgelse men han kan ikke komme nærmere ind på dette i skrivende stund da det jo af gode årsager ikke er fastlagt.
EN ting Ricky Møller dog kan love (og som vi må hænge ham op på) og det er at de nye VIP kort er klar inden sommerferien 2017.
Men hvad er de nye VIP kort så ? Det forklarede Benny Bredgaard tidligere
Der kommer ikke bare et Guldkort, men hele fire nye kort på alle kasinoerne, men nogle er “lokale” mens nogle er landsdækkende.
Der kommer følgende kort:
Rød Kort
Sølv kort
Guld kort
Sort Kort
Røde kort bliver et lokalt kort som hvert enkelt kasino selv sætter reglerne for.
Sølv kortene bliver et købekort (landsdækkende)
Guldkortet er et VIP kort som man ikke kan købe, men vil få foræret (Landsdækkende)
- Til dem der spiller lidt mere end normalt
Sort kort er også et VIP kort som man heller ikke kan købe og vil få foræret (Landsdækkende)
- Til Highrolleren m.m
1stpoker har ikke hørt om ændringer i kortene der er beskrevet herover, så vi går stærkt ud fra at de har holdt fast i de her fire kort. Men hvad de helt præcist kommer til at indeholde kan, du læse mere om her på 1stpoker frem mod sommerferien 2017 hvor der kommer mere information.