Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Tilmeld vinderholdet til Hold DM 2024 - Læs mere her

DM i Poker 2023

Denne DM 2023 Poker titel betyder utroligt meget for mig og familien

Artikel foto: Torben Tvede Gøttler

Vi har fået os en snak med den nykårede vinder af DM i Poker 2023, Torben Tvede Gøttler, der snuppede titlen og 1.052.860kr, samt Last Longer prisen, som den første nogensinde.

Mandag 11. september 2023, blev det afgjort hvem der er den bedste pokerspiller i Danmark, i hvert fald det næste års tid, og det betyder uendeligt meget for vinderen. Mange i pokermiljøet har stiftet bekendtskab med den spilleglade familie Tvede, der gerne kommer til landets kasinoer, når der spilles poker events, store som små. Torben fortæller til 1stpoker.dk, da vi snakkede med ham, at de hele startede for en 15-20år siden, da de manglede en grund til at drikke bajere hos vennerne, så kunne de spille lidt kort, men Torben fik smag for dette kortspil, og ville gerne udvikle spillet.

Kasino besøg startede for 10år siden

For omkring 10år siden, omtrent da 1stpoker.dk så dagens lys første gang, der trådte familien (Torben og konen Karina) første gang ind på et Kasino i Danmark, for at spille turneringspoker. Inden da havde de spillet en masse live poker, og online poker, hvor det er blevet til flere fine gevinster, dog langt fra dette resultat. Torben har altid fået at vide at han er en stor fisk, altså blevet mobbet på en god måde, af mange, og nogle har haft en opfattelse af, de spillede alle slags kort (gode og dårlige hænder), og ville aldrig vinde noget stort. Men i takt med at han har udviklet sit spil, er han også blevet en bedre pokerspiller, og det har kun været et spørgsmål om tid, før han ville gå hen og vinde noget stort.

Torben Tvede Gøttler, DM i Poker 2023, Live Poker, Poker, Danske Spil Poker, Casino Copenhagen, Dansk Mester, Pokernyheder, Poker Nyheder
Artikel foto: Torben Tvede Gøttler

Stop lige en halv – Vandt adgang for $5.50

Torben Tvede Gøttler, også kendt som “Basse” i hverdagen, spillede en $5.50 online satellit hos Danske Spil Poker, der gav ham adgang til en $109 uge finale, hvor der var DM 2023, Dag 1 seats i spil. Her vandt han sin plads til DM i Poker 2023, men han satte lidt ekstra penge ind på spillekontoen, så der var til et ekstra skud, hvilket han også vandt. Det betyder jo at han har vundet DM i Poker 2023, for blot $5.50, da han også, som den første nogensinde vandt Last Longer (Rejse til Las Vegas) og DM i Poker, på samme tid, for det første buyin, og det ekstra seat han havde, blev udbetalt på Poker kontoen.

Den grønne camping habit

Det grønne joggingtøj, som Torben har på, også da han vandt titlen, har fulgt ham hele vejen. Det kommer sig fra, at hans søn Anton Tvede Gøttler, en aften sagde til sin far (Torben), at han ikke ville give ham respekt i poker, før han blev bedre placeret end ham (Anton fik en 16.plads til DM i 2021). Dermed gik Torben ud og købte en camping habbit i håbets farve, og ville beholde det på, så længe han gik videre. Det endte jo så ud med at han skulle have det på hele vejen, og det kun var det indenunder, der blev skiftet på vejen mod sejren. Torben snakkede dog om det skulle hænges i glas og ramme, men hvis vi kender ham godt nok, så er det sgu ikke sidste gang, vi har set ham i det.

Torben Tvede Gøttler, DM i Poker 2023, Live Poker, Poker, Danske Spil Poker, Casino Copenhagen, Dansk Mester, Pokernyheder, Poker Nyheder
Artikel foto: Torben Tvede Gøttler, Dansk Mester i Poker 2023, samt Last Longer vinder – Foto: Danske Spil Poker

Drømmene med en million

Altså vi skal lige huske, at vi har med vaskeægte Nordjyder at gøre her, og de formentlig nok hellere vil grave pengene ned i haven, til dårlige tider. Vi fangede Torben, da han og knægten var på vej efter mad, og det var ikke fra egen grillbar, som de har to af (eller konen har) men de driver hver sin. Vi fik ikke at vide, hvad de skulle lave, men da Anton kom tilbage i bilen, så skulle han hilse fra hende der stod i “butikken” og sige tillykke med titlen, ja for alle Nordjyder kender jo hinanden, og så grinte de over det. Da vi spurgte ind til, hvad drømmen var, så skulle der lappes lidt huller, og måske en EPT tur, som de fleste pokerspillere går og drømmer om, at være en del af. Det kommer lidt an på tid og arbejde, så der var ikke rigtigt noget fast på programmet, udover turen til Kings Casino i Tjekkiet.

Fejrede i sejren i København

– Vi fik en cola, og en cola light, for vi skulle bare skynde os ud i bilen, og hjem. – Jeg havde glemt at bilen skulle have skiftet forrude hos Carglass næste morgen. Så det var bare hjem, sove 1,5 time, og så afsted med bilen, og sjovt nok, spurgte de også efter kage, nu da jeg havde vundet, afsluttede Torben, mens han grinte, og var godt i gang, med at spise sin mad.

Stort tillykke med titlen DM i Poker 2023, og ikke mindst Last Longer vinder 2023.


 

Back to top button
1stpoker.dk