Las Vegas 2019

‘Det grå guld’ jagter hæder og 50.000 $ i Las Vegas

Turneringsserien Wynn Fall Classic har en 550$ dyr Seniors Event, der for få timer siden blev skudt i gang med mindst to deltagere fra den danske delegation i Las Vegas.

Artikel Foto: Morten Skjelborg – Las Vegas 2019

De ældre pokerspillere kan også være med i Vegas, hvor ‘Det grå guld’ jagter hæder og 50.000 $ i Las Vegas

Las Vegas, Nevada: En af grundende til poker er sådan et fantastisk spil, er at det kan følge en igennem hele livet. Doyle Brunson der for længst har passeret de 85, spiller stadig med i nogen af verdens dyreste mix-games, og har kontinuerligt været en magtfaktor i de cashgames igennem 50 år.

Ligesådan er der også et par erfarne ræve i blandt den delegation, der netop nu er afsted i Las Vegas med de danske casinoer, og selvom de godt nok har en 30 år og det løse op til ‘Dolly’, så har de trods alt år nok på bagen til i dag at kunne konkurrere i turneringsseriens Wynn Fall Classics største ‘Seniors Event’.

Turneringen kræver nemlig, at der står 1969 eller tidligere i passet, og det opfylder blandt andet Morten Skjelborg, der til hverdag hærger ugeturneringerne på Casino Marienlyst. Med et buy-in på 550$ er der dog ingenlunde tale om en lille hyggeturnering, men rettere turens pokermæssige højdepunkt, forklarer Skjelborg.

“I stedet for at spille en masse af de små turneringer, som mange andre gør, har jeg valgt at bruge de dollars, der fulgte med min vundne Vegas-pakke til at spille den her Seniors Event. Så det er faktisk min Main Event herovre, jeg er på vej over for at spille,” lød det kort før kampstart fra Morten Skjelborg.

Skjelborg er dog ikke alene om at stille til start fra danskerdelegationen, hvor også Per Rømer Olsen kort efter turnerigens start indfandt sig ved Wynns pokerfilt. Sammen med i omegenen af 100 andre kortkrigere over 50 år, kommer de til at jagte den førstepræmie, der forventes at ramme næsten 10.000$, og sagtens kan blive større, hvis turneringens garanti på 50.000$ bliver overgået over de næste timers spil.

1stpoker følger naturligvis op på de to herrers kamp mod de amerikanske seniorer. Vinderen forventes fundet sent i nat lokal tid.

Back to top button
1stpoker.dk