DM i Poker 2021: Harry´s Place vender som altid tilbage til DM
Det ville ikke være et rigtigt DM i Poker, hvis ikke Harry´s Place kom til Casino Copenhagen, og solgte pølser i pauserne.
De seneste mange år, der har en af de gode begivenheder i pauserne, til DM i Poker hos Casino Copenhagen, været når pølsevognen, Harry´s Place åbnede for salget at pølser, hotdogs og mange andre spændende ting, der skal skyldes ned med en iskold Cocio. DM i Poker er reddet, for Harry´s Place vender også tilbage til DM i Poker 2021, til stor glæde for personale, pokerspillere og journalister.
Casino Copenhagen har bekræftet overfor 1stpoker.dk at Harry´s Place også vil være tilbage til DM i Poker 2021, der spilles i september måned, og her vil de formentlig være der som de forgangne år, altså torsdag, fredag, lørdag og lidt om søndagen.
Tiderne er ikke helt på plads endnu, for det skal jo alt sammen passes ind i en allerede travl hverdag med personale osv, men så snart det er på plads, så opdaterer vi artiklen.
Læs mere om Harry´s Place på deres hjemmeside