Enkelte Danskere holdte skruen i vandet på 888poker
1stpoker har været en tur omkring 888poker denne mandag for at se om nogle Danskere havde klaret sig godt i søndagens tunge online events.
Men heller ikke på 888 kunne vi finde frem til noget helt vildt, men der var nogle enkelte spillere der var gået dybt, og her starter vi ud med spilleren “alesia261” der spillede med i $55 Typhoon, $4.000 garanteret og her fik de samlet 67 spillere midt på formiddagen 10:00 hvor den startede op.
Der var mulighed for 2nd chance rebuy, og dette lavede spilleren 16 gange og derfor sneg den samlede pulje sig op på $4.150. Danskeren snuppede sejren midt på eftermiddagen og lavede buyin om til $1.245, så der er lidt at arbejde videre med.
Danskeren med det noget anderledes nick “7.045.pptY” spillede med i The $3.000 Early Lightning 6-Max med buyin på $22, og her landede feltet på 178 spillere. Også her var der 2nd chance rebuy, hvilket de lavede 77 gange og dermed landede puljen på $5.100. Danskeren lavede en deal heads-up og fik lidt mere end nummer to med $1.035 retur på spillekontoen.
Og i The $2.500 Early Turbo Swordfish med buyin på $30, jagtede spilleren “Livinghappy” sejren men måtte forlade finalen på en andenplads til $668.