Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Tilmeld vinderholdet til Hold DM 2024 - Læs mere her

Las Vegas 2019

Finalebordet glippede for Anders ‘Speedy’ Andersen

Efter en stærk start på finaledagen af Wynn Fall Classics 400$ event hvor Anders 'Speedy' Andersen en kort overgang lignede en chipleader, måtte den skrappe danske pokerspiller tage til takke med 22. plads og 1.230$.

Artikel foto: Anders ‘Speedy’ Andersen

Finalebordet glippede for Anders ‘Speedy’ Andersen i Las Vegas, hvor han ellers har klaret sig rigtigt godt.

Las Vegas, Nevada: Det blev desværre ikke til den store triumf, den danske delegation og især hovedpersonen selv – Anders ‘Speedy’ Andersen – havde håbet på, da finaledagen ved Wynn Fall Classics 400$ to-dages turnering med 100.000$ garanteret i går udspillede sig på Wynn Casino.

Af de 398 entries havde blot 45 chips med til afgørelsen, og med penge til 44, var boblespillet det allerførste der mødte de resterende spillere, da spillet blev genstartet onsdag klokken 12.00 lokal tid. Med sit aggressive spil lykkedes det for alvor Andersen at trykke nogen af de mindre stacks på maven, og efter to levels spil var herningenseren kravlet op i nydelige 510.000 efter blandt andet at have taget en shortstack ud med Es-Ti mod to Damer.

Derfra gik det desværre kun én vej for Andersen, der blandt andet takket være en tabt blind battle med Konge-Dame mod Es-To på et AK7 Q 7-runout blev short, og til sidst fik han sine sidste 160.000 chips til midten trevejs med 77, blot for at se de to kumpaner vise henholdsvis 88 og TJs op. Ingen hjælp til Speedy, og så var det farvel og tak på en 22. plads til 1.230$.

Mens trofæet altså ikke skulle med Andersen til Herning, så blev det i stedet Los Angeles’ Katie Lindsay der strøg hele vejen til tops. Hun formåede at veksle sit udmærkede udgangspunkt før finaledagen med 227.500 chips til en sejr efter mere end 10 timers spil, og kunne således stikke 30.046$ i håndtasken.

Artikel foto: Katie Lindsay – Foto af Wynn Poker
Back to top button
1stpoker.dk