Flere danskere er videre i WSOPC Monsterstack 2021 på Kings
Eventet koster €550 at spille med i, og her har Kings Resort en garanteret præmiepulje på €500.000. Spillerne får 100.000 chips, der skal yngle på de indlagte 40 minutter levels.
Frem mod lørdag 4. september 2021, er der spillet tre starter af WSOPC Monsterstack, hvor flere danskere er videre.
Artiklen er opdateret 5-9-2021 klokken 13:35 (nederst i artiklen)
Vi har i denne artikel samlet tre starter fra det igangværende WSOP Circuit €550 Monsterstack på Kings Resort i Tjekkiet, hvor der i skrivende stund er tre danske spillere videre til Dag 2, der spilles søndag. Der er danskere videre på alle tre starter, og dem kan du se længere nede i artiklen.
Dag 1C
Vi starter i den omvendte rækkefølge med starterne, hvor Dag 1C fik samlet 228 entries, og da alle levels var spillet til ende, så fik de sendt 47 spillere videre til dag 2. Her kom danskeren (artikel foto) Dan Bitsch der vandt €550 The Big Wrap Warm-up PLO i 2020, videre med 605.000 chips.
Dag 1B
Fik samlet 232 entries, og da de havde spillet dagens levels, så kunne de sende 53 spillere videre, hvor Jan G. Jørgensen (billede herover) kom videre med 205.000 chips
Dag 1A x2
Fik samlet 205 entries, og da de havde spillere deres levels, så kunne de sende 47 spillere videre mod dag 2, hvor Pierre Christensen (billede herover) kom videre med 321.000 chips.
Og Mick Heder (billede herover) kom videre med 367.000 chips.
Vi samler op på spillerne søndag, hvor der skal spilles Dag 2.
Artiklen er opdateret 5-9-2021 klokken 13:35 – Så lykkedes det igen for Kings Resort “at glemme deres presselister” og det betyder at vi ikke har fået Dag 2, counts eller seatings, og ej heller kan hente det, hvor vi normalt kan. Dermed kommer det desværre online på siden, og heller ikke fremadrettet, før vi får det på plads med dem.
Uanset hvad, så ønsker vi de Danske spillere, en masse skrub ved bordene.