Live Poker

Gisle Olsen 2ér i €880 PKO WPTDeepstacks 2020 i Berlin

Artikel foto: Legenden Gisle Olsen

Gisle Olsen nappede en andenplads i WPTDeepstacks 2020 hos Casino Speilbank Berlin, hvor han var på tur med rødderne

Casino Speilbank Berlin afholder i denne weekend WPTDeepstacks 2020, og her er der som altid en flok Danskere afsted, og en af dem, har fået en super god start. Gisle Olsen, Frederik Brink, Anders “Speedy” Andersen og Team Chefen Adnan Dizdarevic, spillede med i en €880 (€400+€400+€80) Progressive Knockout, hvor feltet landede på 90 entries og en samlet pulje på €72.000, og her strøg Gisle Olsen til tops og sikrede sig den perfekte start på eventet.

Artikel foto: Rasmus Agerskov, Gisle Olsen, Frederik Brink og Anders “Speedy” Andersen

Der var penge til de 12 bedste spillere i denne Progressive Knockout Side Event, og her spillede Gisle Olsen sig frem til finalebordet, og med tre spillere tilbage, så lavede de en ICM Deal.

Det var en Jens Peter Thomsen der vandt turneringen, men Gisle Olsen kunne med sin andenplads indkassere €6.805, og yderligere €4.000 i bounty, der samlet set rendte op på €10.805, der er svarende til 80.746kr, så det skulle fejres, som du nok kan se på de indsatte artikel foto.

Gisle Olsen fortæller til 1stpoker at han og Frederik Brink har lavet en lille ferie pulje sammen, og her har Gisle smidt halvdelen af sine bounty præmier i, så de kan komme på en pokerferie. Hvordan det ender ud, ja det må vi se når weekenden er omme, for omkring 14:30 (dk tid) skal Gisle, Speedy og Team chefen spille Main Event, hvor Frederik Brink og Rasmus Agerskov allerede er videre fra 1A.

Rasmus pakkede 24.000 chips, og Frederik pakkede 31.500 chips på Main Event Dag 1A

Tillykke og skrub sendt til de gæve gutter i Berlin.


 

Back to top button
1stpoker.dk