Las Vegas 2019

Henrik Jensen i PLO-infight med Moneymaker og Deeb på Aria

Et morgenspil på Aria tog en interessant drejning for Henrik Jensen, da Freddy Deeb og Chris Moneymaker pludselig tog plads ved bordet.

Artikel foto: Henrik Jensen

Henrik Jensen i PLO-infight med Moneymaker og Deeb på Aria i Las Vegas, hvor der er mange kendte professionelle.

Las Vegas, Nevada: At de danske kortkrigere har indtaget Las Vegas med stil må efterhånden være gået op for selv de største pokerlegender i byen. I hvert fald har Casino Marienlyst-regular Henrik Jensen gjort sit for at Chris Moneymaker ikke lige foreløbig skal glemme de danske vikinger, efter de to her til morgen clashede på Arias 1/2$ PLO-bord.

Jensen har for alvor fået lagt nogle timer ved firekorts-bordene på Aria de sidste par dage, og havde allerede spillet sig til en nydelig stack, da High Stakes Poker-legenden Freddy Deeb og verdensmesteren fra 2003, Chris Moneymaker, pludselig indfandt sig på hans bord kort omkring klokken 07.00 torsdag morgen lokal tid. Det blev til små 4 timers spil sammen, hvor der både blev diskuteret High Stakes Poker og udvekslet røverhistorier, før en afgørende pot fandt sted, gengiver Henrik Jensen.

“Moneymaker har allerede meldt sin afgang og racket sine chips op, men spiller lige en sidste hånd. Den raiser jeg til 15 med 4566 med to suits, to kalder og en tredje mand squeezer til 75, som både Moneymaker og jeg kalder. Floppet slår K64 med to hjerter, første mand fuldpotter, Moneymaker kalder og jeg sætter mine sidste 1.080$ ind efter en tur i boksen. På det her tidspunkt er jeg rent faktisk skrækslagen, for jeg har løbet super skidt herovre, og lige netop de 2 drenge, jeg er oppe imod, nægter at løbe den flere gange, så det er en vigtig pot,” forklarede Jensen og fortsatte.

“Vi ender med at komme ind tre-vejs, før dealeren vender Hjerter Knægt på turn. Min sidemand viser lynhurtigt Es-høj farve op, og jeg når lige at tænke ‘Fuck mit liv og held på den her tur’, før Spar Knægt kommer dalende ned fra himlen på river, og de begge må mucke deres hænder til mit fulde hus. ‘Good hand, buddy’, får Moneymaker også lige mumlet, inden han vender sig om og smutter.”

Dermed blev det en dyr affære for Moneymaker at krydse klinger med danskeren, og Jensen vurderer, at den tidligere verdensmester afleverede mellem 2.500 og 3.000 $ før han kaldte det en dag. Blandt andet lykkedes det ham at tage yderligere 400$ fra Moneymaker i en pot, hvor Jensen betalte et riverbet med A8 på et A8K 5 3-board, hvor Moneymaker viste to dårligere par op.

Henrik Jensen 2 – 0 Chris Moneymaker.

Back to top button
1stpoker.dk