Heri “Faroese man” Olsen Interview

DEL ARTIKLEN MED DIT NETVÆRK
Artikel foto: Heri Olsen

Artikel foto: Heri Olsen

Efter flere spændende og flotte resultater af den 42årige spiller Heri Olsen på Pokerstars den seneste tid, så besluttede 1stpoker sig for at lave et interview med ham. Vi har derfor sendt ham en række spørgsmål som han skulle besvare og dem kan du se lidt længere nede i denne artikel.

pokerstars620

1stpoker:

Har du et arbejde eller spiller du poker på fuldtid?

Heri Olsen:

Jeg arbejder ikke mere ved siden af pokeren.

Man kan sige at jeg er p.t er den første officielle professionelle færøske pokerspiller og nu vil jeg se hvor langt jeg kan nå. Det må naturligvis tages op til revurdering om den store sejr udebliver. Når den skalp er taget så bliver der mere ro hvad det angår. Ved siden af mit pokerspil laver jeg noget musik. Jeg udgav en digtsamling sidste år og de digte har jeg så sat toner til.

1stpoker:

Hvor længe har du spillet poker, online og live hvis du også gør i dette?

Heri Olsen:

Jeg har spillet online poker i 5 år. Jeg har kun spillet en eneste live turnering og det var til Poker DM 2015. Jeg røg ud lige inden jeg kom til pengene, men var alligevel tilfreds med oplevelsen. Deltagelsen var lige for at se tingene an og hvordan det hele fungerer. Jeg føler mig mere tryg ved online gamet må man sige. Det har jeg mere ro til at følge min taktik og lave mine analyser.

1stpoker:

Bruger du nogle hjælpemidler online HEM osv, og hvis ja hvilke?

Heri Olsen:

Jeg har ikke læst en eneste pokerbog eller tilsvarende på nettet. Jeg læser dog Theo Jørgensen´s klumme i hans brevkasse engang imellem. Jeg har mit eget system. Jeg laver analyser af hver eneste spiller jeg møder og derefter en psykologisk profil af vedkommende. Om jeg nu bemærker noget der kan give en fordel, så bliver det noteret ned. Det kan være om vedkommende har aggressiv eller passiv tilgang til spillet….er let at skræmme osv. Det kan også være om vedkommende spiller varieret eller følger en fast spillerutine, hvilket jeg naturligvis godt kan li´. Der er ret mange ting der kan bidrage til denne psykologiske profil. En sød og rar spiller kan også være en del af et notat. Denne analyse kan mærkeligt nok også være nationalitetsbaseret. Russere til eksempel er ikke til at skræmme væk og jeg har ofte mere problemer med dem end andre. Dette “fænomen” har jeg tænkt mig at studere mere nøje. Når man er helt oppe ved finalebordene så bliver det betydelig sværere at lave profilen. Der kan man tydelig mærke at ens eget spillermønster bliver nærstuderet ved hvert eneste træk og den mindste fejl bliver udnyttet. Det samme er gældende ved nye spillere, der ikke følger noget som helst mønster og er totalt uforudsigelige.

1stpoker:

Hvor mange timer spiller du? Er der et fast program du følger, eller er det bare lidt efter tid og lyst.

Heri Olsen:

Jeg spiller vel omkring 10 timer om dagen. 70 timer om ugen. Jeg har ingen struktur endnu men den kommer. Der skal være en mere prof. tilgang til “jobbet” herhjemme i fremtiden. Pokeren skal passe ind i familielivet og der skal kompenseres for det sociale tab, hvilket online poker jo kan bidrage til. Der skal muligvis også investeres i en stationær computer og en behagelig kontorstol 🙂 Og flere skærme. P.t spiller jeg kun på min bærbare Mac.

1stpoker:

Sidder du og ser video materiale for at blive en bedre spiller, og hvilke ?

Heri Olsen:

Nej jeg ser ikke noget materiale af nogen slags. Det kommer jeg måske til i fremtiden.

1stpoker:

Har du nogensinde haft en coach eller andet til at hjælpe dig med online pokeren, eller er du selvlært?

Heri Olsen:

Jeg er 100% selvlært og har ikke haft noget coach af nogen slags.

1stpoker:

Hvad er din største online gevinst, hvor er den vundet og hvilket event?

Heri Olsen:

Som sagt så har jeg den helt store pokersejr til gode.

Jeg har nogle betragtelige beløb specielt på det sidste og så et utal at mindre beløb. Den store lader vente på sig. De største er vundet ved Online WCOOP og de større turneringer på pokerstars.

1stpoker:

Hvad er dine fremtidsplaner eller drømme at nå med online pokeren?

Heri Olsen:

Online er det at vinde Sunday Million og en af de større turneringer i WCOOP.

Live er det EPT turen der skal blive en fast del af mit program. Og det skal Las Vegas Main Event også.

Jeg satser på at få en sponsor i nærmeste fremtid.

Drømmen er den søde sejr i Vegas Main Event naturligvis. Men mindre kan også gøre det

Tak til Heri Olsen for at deltage.

/1stpoker.dk

DEL ARTIKLEN MED DIT NETVÆRK
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere - OK