Munkebjerg Hotel

Ida Froberg interview (del 1)

ida-interview

1stpoker.dk har snakket med Ida Froberg som er den daglige leder af Lobby Baren på Munkebjerg Hotel og som altid sørger for den bedste service.

Artiklen kommer her på 1stpoker.dk i to dele.

Her fortæller Ida Froberg lidt om sin vej til Munkebjerg Hotel inden vores interview.

Ida Froberg:
– Jeg startede i lære på Munkebjerg Hotel i år 2005 og blev udlært den 1 Maj 2008. Herfra startede jeg som udlært tjener på nyåbnet hotel, nemlig Hotel Opus Horsens, hvor jeg udviklede mine interesser inde for mad, vin og kaffe de efterfølgende år. I starten af 2011 valgte jeg at komme tilbage til Munkebjerg Hotel. (Jeg havde dog en lille afstikker på et lille års tid hvor jeg arbejde på Restaurant Remouladen og The Logde i Vejle) Ellers har jeg fundet mig ganske tilpas som tjener i Hotellets Panorama Restaurant. Men så kom branden den 27 december 2012, hvor der efterfølgende kom en masse ændringer og ideer, og der iblandt var ideen til den nye Lobby Bar. Jeg så en spændene mulighed for at udvikle mig inde for både vin, spiritus og kaffe og søgte straks stillingen, og som i kan se så fik jeg den.

Du er ansat som daglig leder af Lobby Baren på Munkebjerg Hotel. Kan du fortælle lidt om hvad du laver der.?

Ida Froberg:
– Siden den 1. juni 2013 har jeg stået for den daglige drift af Lobby Baren i samarbejde med min souschef Mette Derdau. Vores opgave er bl.a at finde på spændene nye coctails, lave god kaffe samt servere ekstraordinære vine til hotellets gæster. Derudover er jeg ansvarlig for vagtplanlægningen og bestilling af varer.

– Det vigtigeste del af mit arbejde består i at søger for at gæsterne får en fantastisk oplevelse, hvor de får udfordret deres smag –og synssanser.
– Lobby Caféen er meget mere end bare kaffe og lagkage, selvom der er meget forskelligt. Vi gør vores bedste for at tænke ud af boksen og være nytænkende, samt at kræse for alle detaljer lige fra den kaffe gæsten nyder tidligere på dagen til de cocktails, der kan nydes efter en god middag i en af vores tre restauranter. Lobby Baren er et sted for alle, om det er i anledning af forretning eller besøg sammen med familien så er Lobby Baren et fristed, hvor man kan sidde og arbejde eller bare hygge med en man har kær eller en god bog.Man ser der er flere unge tjenere der arbejder der. Har du også ansvaret for nogle af dem som er under uddannelse på Munkebjerg Hotel og hvad skal de lære hos dig?

Ida Froberg:
– Alle tjenere har et ansvar overfor vores tjener elever da Munkebjerg Hotel jo er et lærested. Indtil videre har jeg ikke nogle faste tjener elever i Lobby Baren, men håber da det kommer til at ændre sig når vi får mere at se til. De unge tjener elever er ofte oppe at hjælpe mig på travle dage. Her gør jeg mit bedste for at lære dem op i kaffe, espresso, spiritus og cocktails.

Inden branden på Munkebjerg havde i et mindre café område i den anden ende af hotellet. Der er vist ingen tvivl om at den nye Lobby Bar er bedre besøgt og har givet jer nye muligheder samt blevet mere synlige. Hvad ville du foreslå man skulle prøve ved et besøg hos jer i Lobby Baren?

Ida Froberg:
– Hvis man ikke er til kaffe, skal man helt klart bestille vores lidt fra vores spændende cocktail-kort. Min egen personlige favorit, er Ginger Favorit med æblemost fra Munkebjerg plantage, friskpresset citron saft, frisk ingefær og mørk Havana rom. En frisk og stærk cocktail som også har noget sødme fra mosten og romén.

Det er jo ikke en hemmelighed at du har mange timer på Munkebjerg Hotel. Men hvad laver du i din fritid, når du ikke yder en stor kundeservice.

Ida Froberg:
– Jeg bruger meget af min fritid med venner og famillien. Men på dage jeg har for mig selv, holder jeg meget af at læse både fagbøger og skønlitteratur. Ellers kan godt lide at holde mig i form. Jeg er blevet en stor fan af at løbe de seneste par år, men dengang jeg havde mere fritid bankede mit hjerte meget for håndbold og klassisk guitar. Drømmen om at kunne starte op på de interesser igen lever stadig.

I del 2. som kommer senere på ugen kan du læse om at Ida Froberg skal prøve nye udfordringer i livet på Bornholm hos sine forældre i samme branche.

/1stpoker/
Back to top button
1stpoker.dk