Kedde og Inga vinder backgammon DM MIX 2016
Lørdag og Søndag blev der spillet backgammon DM MIX 2016 på Sjælland. Den ene af spillerne “Kedde” som mange også kender fra pokermiljøet når han blogger for pokernyhederne, snakkede vi med denne mandag hvor han var ret så stresset og på vej til arbejde (i morges).
Men efter “Kedde” fik fundet sine nøgler, låst døren og kommet forbi hele den Danske presse på parkeringspladsen og fået tjekket om hans forhjul var fladt, så lykkedes det at trænge ind til den glade DM vinder en mandag morgen og få et par ord med på vejen.
Hans Kristian Mathiesen foretrækker forkortelsen “Kedde” så denne holder vi os til i resten af denne artikel.
Kedde og hans kæreste Inga (artikel foto) var blevet enige om at spille DM MIX 2016 sammen og efter en lang lørdag var de godt nede i rækkerne og her lignede det ikke et Mesterskab de skulle spille om søndag.
Men efter en god søndag hvor Inga dog lige skulle piskes i gang fordi hun hellere ville slappe den, så vandt hun alle sine kampe og Kedde havde en knap så god dag, men kunne de alligevel køre mesterskabet hjem.
Specielt Kedde var super godt tilfreds fordi han lagde et ekstra pres på sig selv og fik noteret alle 10 kampe i weekenden samtidigt med at han spillede og endte ud med en PR på 4.75 hvor han normalt spiller 5.5
*PR er kort fortalt XG (analyse backgammon program) vurdering af Kedde´s spil og her spiller de bedste i Verden normalt mellem 2-3,5.
(Der findes en meget længere forklaring på dette i følge Kedde, men dette henviser vi til nederst i artiklen)
Kedde kunne i hvert fald runde af med at de begge var glade efter at have vundet dette mesterskab i DM MIX 2016 og de ekstra lommepenge der fulgte med titlen. Lommepengene var der allerede et mål med og skulle bruges til sommerferie og sikkert lidt Sønderjyske kager.
Stort tillykke med titlen til Kedde og Inga, samt andenpladsen til Katrine og Freddie.
Læs mere om dette DM MIX 2016:
Forsiden af Dansk Backgammon Forbund her
Tråden på deres forum hvor du kan se format her
Artikel billeder tilhører og er venligst udlånt af Rikke kragh