Klaus Langvad snupper endnu et 5.000kr entry
Onsdag aften blev den sidste Danske Spil MPT kval afviklet på Casino Munkebjerg hvor der var plads til hele 200 spillere. Fredag i sidste uge lykkedes det ikke for Klaus, men om lørdagen kunne han hive det første 5.000kr sæde hjem i to forsøg og så var der et skud tilbage onsdag aften af de 4x 1.120kr entry han havde vundet online hos Danske Spil Poker.
Der er godt skrub i den unikke 1stpoker.dk hoodie som man kan se Klaus have på med ryggen til.
Klaus er godt kørende for tiden og han hev altså endnu et 5.000kr entry hjem til Esbjerg, så nu kan han spille med på “frirul” i Main Event der skydes i gang denne torsdag på Casino Munkebjerg.
Som Klaus siger så er det jo bare et spørgsmål om tid før det er hans tur til at gå dybt, og man må sige han allerede nu har bevist at det går godt.
1stpoker sender en masse held og lykke afsted til Klaus.