Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Tilmeld vinderholdet til Hold DM 2024 - Læs mere her

Ugens Profil

Lars Andersson, Ugens Profil: Uge 52 – 2017

Artikel foto: Lars Andersson

1stpoker har Ugens Profil på siden hver uge fra søndag – søndag, og her får spillerne de samme spørgsmål som de skal svare på. Selvom det er de samme spørgsmål spillerne får, så er det langt fra de samme svar der vil komme retur, og dette kan du selv læse dig frem til hver uge her på 1stpoker.dk

Denne uges profil #36 er den 39årige Lars Andersson fra Åbyhøj, der til dagligt arbejder som chauffør ved fragtmand Leif Hansen der kører for Danske Fragtmænd.


Hvad er dit foretrukne live spil ?

Lars Andersson: Mit fortrukne spil live er dybe NL tours, hvor man får mange chips og lange levels. Jeg vil gerne bruge tid på at lære min modstander at kende og der hjælper det jo at have mange chips og god tid.


Hvad er din største gevinst / bedste placering Live?

Lars Andersson: Tror min bedste placering er en sejr på Casino Munkebjerg i deres Deepstack turnering der afslutter deres Four Season, her blev det til ca 13.000kr.


Hvilken oplevelse / turnering husker du bedst og hvorfor?

Lars Andersson: Der efterhånden et par stykker at vælge imellem, men for et par år siden kørte jeg rimelig godt under en weekend på Kings casino i Rozvadov. Her var der som altid gang i mange turneringer og jeg nået at ende på FT i 4 ud af 6 turneringer jeg var med.

Sidste år prøvede jeg så at rejse til Irland for at deltage i ACOP – en semi deep turnering og det er absolut ikke sidste gang jeg besøger dem. Super hyggelig og i Irland spiller man lidt anderledes end i Danmark. Man er meget nysgerrig og vil gerne se flops og derfor bliver der limpet en masse.


Hvilken Dansk kasino syntes du er bedst og hvorfor?

Lars Andersson: Jeg elsker at komme på Casino Munkebjerg, de er meget venlige og har kunden i højsædet. De holder gode turneringer og der er rimelig god value at hente.


Hvilket udenlandsk kasino er bedst og hvorfor?

Lars Andersson: Det bedste casino jeg har været på er Kings Casino i Rozvadov, Tjekkiet. Her er der næsten kun poker og det er meget billig at bo på deres hotel set med danske øjne.


Hvad er dit bedste pokerminde / sjoveste oplevelse / historie fra et event (lir)

Lars Andersson: Den er svær for jeg oplever nyt hver uge i HPK – Horsens Poker klub hvor jeg er formand. Men skal jeg vælge et minde er det for år tilbage da jeg kvallede via Danske Spil til WPT National på Casino Munkebjerg. Jeg havde ikke været i pokerverdenen i ret mange år og lige pludselig sad jeg til bords med nogle af de store drenge og jeg følte de læste mig som en åben bog hvilket de nok også gjorde.


Har du en spiller du ser op til eller bare syntes der er en god spiller og hvorfor?

Lars Andersson: Tror ikke der er en jeg ser op til, men lige som kim skrev i en tidligere Ugens profil har jeg respekt for dem der virkelig studerer spillet og alle de matematiske aspekter der nu engang er i poker. Jeg studerer dem mens de spiller og høre på deres historier i pauserne.


Hvilken spiller ville du helst ikke sidde til bord med (seating/draw) og hvorfor?

Lars Andersson: Den værste spiller er en der ikke følger med, en der ikke snakker med os andre og ikke forstår spillet, men alle er velkommen på mit bord.


Hvis du skulle give et råd videre til andre spillere ud fra egen erfaring, hvad skulle det så være?

Lars Andersson: Mit råd må være at komme ud og spille en masse turneringer og får et netværk i pokerverden. Om det er en 200-300 kr turnering i den lokale pokerklub, en dyrere turnering på Casino Munkebjerg i Vejle eller på Kings i Rozvadov, er sådan set ligegyldigt for man lærer noget nyt hver gang.


Back to top button
1stpoker.dk