Lars Mikkelsen interview: Europas Bedste Dealer 2014

DEL ARTIKLEN MED DIT NETVÆRK

lars-em-a

(Artikel foto: Lars Peter Mikkelsen – Europamesterskabet 2014)

Lars Mikkelsen 41, kommer oprindeligt fra Risskov ved Aarhus. Han er handelskoleuddannet, kontoruddannet og uddannet marketing economist.

Lars Mikkelsen har været 14,5år i Casinobrachen med de første 1,5år i Aarhus og resten i København hvor han har boet på Vesterbro. På Casino Copenhagen har Lars Mikkelsen været inspector i 12 år, og udover det sædvanlige arbejde, er han i en gruppe, der har udviddet ansvar ift pokerområdet. Nu er han Europas bedste dealer og dette har 1stpoker.dk spurgt lidt nærmere ind til og det kan du læse herunder.

Du er netop blevet Europa Mester i Dealer 2014. Dette var nummer 8. I rækken som er blevet afholdt. Kan du fortælle lidt om denne oplevelse og hvordan det føles herefter nu du har sundet dig lidt.

Lars Mikkelsen:
– Det var en fantastisk oplevelse, som jeg helt ærligt ikke havde regnet med, da jeg tog hjemmefra. Jeg er nok klar over, at jeg er en relativt god dealer, men taget i betragtning, at jeg jo egentlig har været inspector de sidste 12 år, og ikke dealer så meget længere, så var jeg overrasket over, at mine færdigheder rakte til titlen. Efterfølgende har jeg tænkt, at det er fedt, at blive bedømt af branchefolk, og blive anerkendt for det arbejde, jeg udfører til daglig …. et arbejde, jeg holder rigtig meget af. Jeg er også nødt til at rose ECA (European Casino Association) og Grand Casino Belgrade for en fremragende arrangement, der var afviklet, således at deltagerne havde meget stor mulighed for blot at koncentrere sig om konkurrencen.

I Danmark kæmpede de danske casino indbyrdes om en plads og det var Casino Munkebjerg, Casino Odense og Casino Copenhagen. Her var i de bedste og i var to der gik videre til finalen. Kan du beskrive for læserne hvordan det gik for sig?

Lars Mikkelsen:
– Den danske kvalifiktation var todelt, et lokalt og et nationalt mesterskab. Den første dag kæmpede jeg mod kolleger fra Casino Copenhagen ved at deale et pas på blackjack og roulette, vi var her to der gik videre. Den næste dag kæmpede vi så mod to fra hvert af andre danske casinoer, der stillede op, altså 6 ialt. Fremgangsmåden var den samme begge dage, og da vi var færdige havde jeg vundet, og Johan fra Odense blev runner up, og vi skulle således afsted til EM.

Lige udmiddelbart er det ikke noget 1stpoker.dk har læst om hos andre medier og kendte ikke selv til det. Kan du beskrive fremgangsmåden i hvordan dette afvikles og hvornår i starter igen med at kæmpe om jeres pladser til næste EM 2015.

Lars Mikkelsen:
– Til selve EM på Grand Casino Belgrade var vi 28 deltagere fra 17 lande til start. Vi blev ved lodtrækning placeret i 6 puljer til den indledende runde, hvor de bedste to fra alle puljer gik videre til semi-finalen. De 12 semi-finalister blev indplaceret i 3 puljer, hvor de 2 bedste gik videre til finalen. Vi var jo så 6 i finalen, og der klarede jeg mig altså bedst. I alle runder blev vi bedømt udfra 3 hovedpunkter; hospitality, technical skills og control of the game, dog med mest vægt på hospitality.

– Jeg er ikke klar over, hvordan datoerne ligger næste år, men i DK afviklede den danske konkurrence i slutningen af marts og EM i midten af maj, og jeg tænker, det bliver det samme næste år.Du har i mange år arbejdet på Casino Copenhagen som dealer men kommer oprindeligt fra Aarhus. Hvordan faldt valget på netop Casino Copenhagen i sin tid og hvad får dig til at blive “derovre” 🙂

Lars Mikkelsen:
– Jeg startede oprindeligt på Royal Scandinavian Casino i Århus i 2000, hvor jeg var ca halvandet år. Jeg var i 2001, af mange årsager, klar på en anden hverdag, og vidste, at Casino Copenhagen gerne ville have uddannede folk, så det fik chancen, og jeg havde heller ikke nogen problemer med at blive ansat. At vælge København og Casino Copenhagen var et nemt valg, København er en stor og skøn by med alt hvad hjertet begærer, og når jeg nu var glad for casino livet med alt hvad dertil hører, var det jo oplagt, at vælge Casino Copenhagen, der er langt det største casino herhjemme. Både byen og casinoet har udfordret mig rigeligt til, at det stadig er interessant.

Hvis du skal give et råd til unge mennesker som ønsker at blive dealer, hvad skulle det så være?

Lars Mikkelsen:
– Hvis man ønsker at blive ansat som dealer på et casino, skal man først igennem et træningsforløb, der giver kompetence til at deale et spil, f.eks. blackjack eller roulette, med tiden vil så flere spil blive bygget på. Hvis jeg skulle invitere et ungt menneske på træningsskole, ville jeg forvente, at denne ikke var a-menneske, jeg ville forvente et udadvendt sind, og en der ikke er for “tyndhudet”, ydmyghed ift de “gamle” ansatte, der bidrager med viden, respekt for andre personligheder og folkeslag, og så skal 2 plus 2 altså give 4 …. hver gang. Nu er det jo ikke mig, der ansætter, men det ville være fornuftigt, at have de ovenstående ting in mente, hvis man sender en ansøgning til et af de danske casinoer.

Tak til Lars Mikkelsen og stort tillykke med den fornemme titel.

DEL ARTIKLEN MED DIT NETVÆRK

About 1stpoker.dk

1stpoker.dk skriver om alt slags poker og her kan Hr & Fru Danmark også være med. På 1stpoker er ingen hævede over andre, hvor målgruppen er den Danske hobbyspiller, men som sagt er der plads til alle. Her kan du se daglige Pokernyheder, information fra kasino turneringer, deltage i konkurrencer eller nogle af de mange online poker turneringer der afholdes.
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Læs mere