DM i Poker 2022

Morten Østergaard: Fra 2,5 Big Blind på Dag 2, til stor Dag 3 stack

Artikel foto: Morten “Tango” Østergaard

Selvom det hele ser umuligt ud, så kan alt lade sig gøre, og det er Morten Østergaard, et levende eksempel på til DM 2022.

Til DM i Poker 2022, der skete der mange “syge” ting, ligesom der normalt gør, når der spilles pokerturneringer, med mange spillere. En af de oplevelser, har Morten Østergaard (artikel foto) med sig hjem, og den vil vi lige gengive her, for selvom man har få chips, så kan alt lade sig gøre.

Morten Østergaard sidder med omkring 175.000 på Dag 2, hvor blinds er på 1.500/3.000/3.000, og her kigger han ned i 55. Ved bordet gør Daniel Strøm det til 10.000 (sidder med lidt mindre end Morten) og Morten, samt Tim Jaksland, der også er ved bordet, kalder.

Floppet hedder A 8 5 rainbow

Daniel Strøm checker og Morten kigger nu på et set i 5ére, og better 15.000, som Tim kalder, men nu gør Daniel det så til 60.000, og Morten skal tænke lidt over, hvad pokker det nu var for noget. Efter lidt tid, så kalder Morten de 60.000, og Tim folder.

Turn X (han kan ikke huske det, men ligegyldigt)

Daniel checker så igen til Morten (godt spillet), og det undrer Morten lidt, men han kommer frem til at hakke stacken til midten, for at se Daniel snapper, og så kommer de dårlige nyheder ellers til Morten, for Daniel har simpelthen set i esser, og har lokket Morten i fælden.

Efterladt med 2,5 Big Blind

Daniel Strøm snuppede størstedelen af Morten´s chips, og efterlod ham med 7.500. Hånden efter var Morten ikke med, da han lige skulle have vejret igen, og se, om han kunne finde et lynhurtigt spot, og få genoplivning. To hænder efter han blev fanget i fælden, så kiggede han ned i KTo, og fik sine 7.500 til midten, der endte ud en fem-vejs pot, for nu ville de have Morten helt ud.

Floppet hedder J T 2

Turn er en 2ér mere

Svenske Paul Kristoffersson skyder ud på floppet, og alle folder, og han viser 99 op, men Morten har ramt T, og med en ligegyldig river, så kommer Morten tilbage i 45.000.

Kommer op i 110.00ish

Morten kæmper sig fra 45.000 og op på 110.000, og så kigger han ned i AA, hvor han igen ryger i totterne på Daniel Strøm, der denne gang har AK Suited, men her holder Morten hjem, og er pludselig på 250.000.

TV-Bordet

Morten drysser så lidt igen, og skal på TV-Bordet, og her lander han med 120.000, men her går det hele bare op i en højere enhed, og her går han derfra med 650.000 chips, og efterfølgende, bliver der bygget lidt mere på stacken, og han kan pakke posen med 730.000 til DM 2022 Dag 2.

Alt kan lade sig gøre, også med en lille stack

Dette er et tydeligt bevis på at alt kan lade sig gøre, og Morten spillede en god omgang poker, og endte med endnu et Live cash, hvor han denne gang blev nummer 40 til 25.500kr

(Alt er gengivet ud fra hukommelse, og kan have en enkelt fejl, men sådan det var)

Dennis Kristensen – Mand dig op!!

Artikel foto: Dennis Kristensen

Mand dig op… Det var ordene fra Morten Østergaard, for Dennis og Morten har gennem en årrække byttet % ved mange pokerturneringer, men den seneste tid, der har det været en ren gavebod. Dennis har ikke hentet de vilde resultater, mens Morten må punge ud, hvor han blandt ramte MPT 2022 Finalebordet og blev nummer 8, der gav lidt over 80.000kr, og nu med dette cash til DM.

Det hele er nu sagt med et glimt i øjet, men nålen, den skulle Dennis altså have…


 

Back to top button
1stpoker.dk