MPT 2021 spilles ikke! Dennis Andresen beholder titlen til 2022
Der bliver desværre ikke spillet MPT 2021, da DM i Poker 2021 skal spilles, men de vender stærkt tilbage i februar 2022.
Tilbage i starten af dette år, ja faktisk 1. januar 2021, der fortalte 1stpoker.dk at MPT 2021 helt sikkert vil blive spillet, uanset hvad, dog med den lille usikkerhed, der var med Covid-19. Nu er vi kommet så langt hen på året, og der er netop blevet meddelt at der spilles DM i Poker 2021, og derfor har de besluttet at vente med at spille MPT til uge 7, altså i februar måned 2022.
Læs mere om planerne på Casino Munkebjerg, længere nede i artiklen.
Operations Manager Benny Bredgaard fortæller til 1stpoker.dk torsdag 24. Juni 2021, at de desværre ikke kommer til at spille MPT 2021, grundet DM i Poker 2021 spilles på Casino Copenhagen i september måned. MPT 2022 bliver spillet i uge 7, og dermed kan Dennis Andresen beholde MPT 2020 titlen, indtil da. Benny Bredgaard fortæller videre til 1stpoker.dk at der i uge 42 (2021) bliver som altid spillet Four Season og Jule Touren kører 26 til 30 december, så der bliver ikke helt stille på Munkebjerg.
Så snart der er information klar til alt dette, så kan du naturligvis læse om det her på 1stpoker.dk