Nu frarådes der alle ikke-nødvendige rejser til Tjekkiet
Udenrigsministeriet fraråder nu alle ikke nødvendige rejser til Tjekkiet, og dermed kan man ikke komme på Kings.
Vi havde håbet på, at vi var færdige med denne kategori om Coronavirus og Gambling, men det ser desværre ud til at denne virus desværre bliver hængende noget tid endnu. Denne torsdag 10 september 2020, har Udenrigsministeriet opdateret deres rejsevejledning for Tjekkiet, og her fraråder de nu alle ikke-nødvendige rejser til Tjekkiet, fordi Tjekkiet ikke længere opfylder kriterierne for lave smittetal i modellen for rejsevejledninger for EU- og Schengenlande.
Hvis du allerede opholder dig i Tjekkiet lige nu, så kan du blive der resten af din “ferie” eller hvad du nu end laver i Tjekkiet, men du bør lade dig teste for Coronavirus Covid-19 når du kommer hjem igen, men de opfordrer dig ikke til at blive hjemme i 14 dage efterfølgende.
Hvis du fremover vælger at rejse til Tjekkiet, selvom de anbefaler dig ikke at gøre det, så opfordres du til at blive hjemme i 14 dage, efter hjemkomst til Danmark.
Du kan se den komplette opdatering hos Udenrigsministeriet her