Nye spillemaskiner fra Østrig, er landet på Casino Munkebjerg
1stpoker snakkede mandag morgen 22 februar 2021 med Benny Bredgaard fra Casino Munkebjerg i Vejle, og da vi fangede ham på mobilen, så var der en pokkers larm. Han nåede lige at få sagt, at deres nye spillemaskiner fra Østrig netop var ankommet, og at vi lige skulle snakkes ved om eftermiddagen. 1stpoker fangede så Benny mandag eftermiddag, og her var der kommet lidt mere ro på, for nu havde de endelig fået bakset de nye maskiner ind på kasinoet, og nu skal de “bare” sættes op.
Som du kan se på det indsatte artikel billede herover, så er der en del plads, der skal fyldes ud, midt inde i kasinoet, på Casino Munkebjerg i Vejle, men nu er de endelig dukket op, efter en del ventetid. Tilbage i januar måned fortalte Benny Bredgaard at de forventede at have det færdigt midt i februar måned, men den tidsfrist holdte så ikke, men de skal nu nok blive klar til genåbningen.
Som du så kan se på artikel billedet herover, så er det lykkedes for teknikeren Elvis, at få liv i den første spillemaskine, og det øjeblik forevigede Benny Bredgaard, og sendte det til 1stpoker.dk – Nu er de altså kommet i gang, men der er en del de skal igennem, men sidst på denne uge, så kan 1stpoker vise jer endnu flere billeder, og forklaringer om de mange nye spillemaskiner, spil, osv.
Vi kan hilse og fortælle, at det er nogle store “klodser” af spillemaskiner….