Pressemeddelelse: Kan DK forsvare EM i BG for hold?
1stpoker har fået tilsendt en pressemeddelelse fra Taus Bøytler omkring det Danske Backgammon Landshold som i skrivende stund er i Budapest og forsvare titlen ved EM i backgammon.
Dette vil vi naturligvis gerne bringe og denne kan i læse herunder.
Pressemeddelelse: Kan Danmark forsvare europamesterskabet i backgammon for hold?
Danmark er forsvarende mestre, når den anden udgave af europamesterskabet i backgammon for hold afvikles i Budapest i perioden 18.-20. september 2015. Danmark er en af verdens stærkeste backgammonnationer og må påtage sig favoritværdigheden, inden det går løs i Budapest. Michael Weile, en af Danmarks to landstrænere, er da også fortrøstningsfuld inden mesterskabet:
– Forventningerne i dansk backgammon er altid tårnhøje, da niveauet i Danmark ligger på absolut øverste hylde på verdensniveau. Første prioriterede mission for landsholdet bliver derfor at klare sig godt nok på de første 28 brædder til at kvalificere sig til semifinalerne, siger han.
Sammen med den anden landstræner, Theis Rasmussen, har han givet genvalg til de seks spillere, der vandt EM i 2014. Uddybende informationer om truppen kan ses efter kontaktinformationerne nederst.
Under slutrunden kan det danske landshold følges her:
Facebook: BackgammonLandsholdet
Lidt om spillerne på Landsholdet:
Freddie Noer
Titel: Stormester
Kampstatistik: 537-385
Muligvis den skrappeste af dem alle. Topscorer i elitedivisionen i sæsonen 2014/2015.
Thomas Kristensen
Titel: International mester
Kampstatistik: 148-128
Den ”hemmelige” stjerne. Kun 6 resultater, men uden tvivl en af de allerskrappeste herhjemme. Han er kendt for at spille med en af de laveste fejlprocenter i verden.
Steen Grønbech
Titel: Stormester
Kampstatistik: 1052-775
Den næstmestvindende spiller i forbundets historie. 61 resultater. Frygtet over hele verden for sin kliniske tilgang til spillet.
Karsten Bredahl
Titel: Superstormester
Kampstatistik: 1219 -909
Den mest vindende spiller i DBgF´s historie. 70 resultater, herunder to nordiske mesterskaber.
Michael Larsen
Titel: Stormester
Kampstatistik: 978-749
Den tredje mest vindende spiller i DBgF´s historie. 55 resultater, herunder sejr i en kæmpe turnering (102 deltagere) på Cypern i 2014.
Mads Peter Andersen
Titel: International mester
Kampstatistik: 734-683
Har gennem de seneste par år udviklet sig til en af de skrappeste spillere herhjemme.
Artikel billede:
Det danske backgammonlandshold:
Øverste række fra venstre: Michael Larsen, Mads Peter Andersen, Steen Grønbech, Karsten Bredahl, Thomas Kristensen
Nederste række fra venstre: Michael Weile (landstræner), Freddie Noer, Theis Rasmussen (landstræner)