Online Poker

Rasmus Gadegaard får største online resultat i Big $55

gadegaard620
Artikel foto: Rasmus Gadegaard

Mandag morgen kunne 1stpoker fortælle om et Dansk resultat i Big $55 med $100.000 garanteret, men på daværende tidspunkt kendte vi ikke lige til denne spiller. Men så mandag eftermiddag skriver Rasmus Gadegaard til 1stpoker og siger tak fordi vi nævnte ham i morges, og her gik det så op for os hvem spilleren var. Lidt længere nede i artiklen kan du læse hans historie om vejen til den største online gevinst dags dato.


big55-3

Rasmus “AerodynAmiKK” Gadegaard hentede sit største online resultat nogensinde hos Pokerstars med hans tredjeplads til over $10.000 i Big $55, der sluttede mandag morgen 15 august 2016. Herunder kan du læse hans oplevelse fra han startede, til han sluttede på tredjepladsen.


Rasmus fortæller til 1stpoker.dk:

– Jeg var jo på kontoret som jeg oftest er sådan en søndag aften. Det resulterede i at jeg havde spillet de gængse søndagstours som Sunday Kickoff, Bigger 27, Bigger 44 osv., og efter en 30 ish plads i Bounty Builder $16.50 tog jeg en pause for at lade op til aftenens program.

Da jeg efter en lille pause begynder at regge lidt tours igen glemmer jeg i første omgang alt om Big $55, men når lige at få regget mig til den kl. 23.15 ish (Latereg slutter kl. 23.20).

Semipresset start hvor jeg altså kun har 10 bbs i stacken, så der skulle ske noget allerede fra starten. Heldigvis får jeg i løbet af de første hænder skudt de 5.000 op i 15.000 og i løbet af første time sidder jeg med små 40.000, som er ca. 2 x avg på det tidspunkt. Jeg akkumulere sådan set bare chips herfra ved at sørge for at vinde så mange pots uden showdown som muligt, hvor jeg lægger max pres på mine modspillere.

Jeg rammer en 100.000 stack, og fortsætter med at lægge pres på. Ikke lang tid efter taber jeg desværre et coinflip for 40 bbs med AKs vs. QQ som holder. Vi er ca. 200 tilbage på det tidspunkt, og herefter går ALT til gengæld min vej.

Jeg holder hjem i 30 bbs pot med TT vs. AK, hånden lige efter vinder jeg med AQs vs. 99, og et par hænder senere får jeg konger back-to-back som begge gange holder.

Jeg er chipleader med 100 spillere tilbage og øjner derfor så småt et finalebord da jeg på dette tidspunkt er klar chipleader med 4-5 x avg og over dobbelt så meget som nr. 2.

Jeg cruiser egentlig bare herfra, til vi rammer finalebords boblen med 10 mand tilbage. På dette tidspunkt ligger jeg nr. 2, men kun lige bagefter nummer 1.

Her sker dog noget, som jeg synes har været symptomatisk for mine dybe runs om søndagen.

10 mand tilbage og finalebord ved 9 mand. Jeg har 2.3 mil chips og er stadig nr. 2. Jeg får QJs i BB, og der er foldet rundt til SB som skubber 400.000 (10 bbs). Call fra mig og han viser A8o. En Q på floppet gør at jeg allerede der regner med et finalebord af de helt tunge, men desværre sejler der et A ind på river som gør at potten ryger hans vej.

Nå, nede i 1.8 millioner chips og nu nr. 4/10. Hånden lige efter får jeg KK og da en gut raiser vælger jeg at 3-bette, og bliver mødt af hans all in for knap 1 million chips. Well, med 2 konger på et bord med 5 spillere er det jo et insta call og euforien rammer mig da jeg ser hans AK. Desværre ser jeg også et A på floppet, som gør at potten på 1.7 millioner ryger hans vej.

På 2 hænder taber jeg altså 1.2 millioner chips ud af min stack på 1.8 millioner.

På dette tidspunkt er jeg decideret rystet over udfaldet af de 2 hænder, og frygter det værste; Enten at blive bubbleboy eller at ryge ud på en skaldet 8. eller 9. plads.

(Sidste søndag blev jeg nr. 25 ish i 22$ Double Deuce med $18.000 til vinderen og forrige søndag blev jeg nr. 9 i 22$ Mini Super Sonic med $14.000 til vinderen)

Jeg tænkte tilbage på de 2 sidste søndage med lige-ved-og-næsten resultater, og her kunne jeg mærke stædigheden komme frem i mig.

Endelig springer finale boblen, og vi er 9 spillere tilbage samlet på ét bord. Med mine 600.000 chips (12 bbs) er jeg meget presset og ligger 2. sidst, men jeg bemærker hurtigt at folk ved bordet er money scared. Dette prøver jeg at udnytte ved at spille så meget postflop spil som det nu er muligt med en 12 bb stack. Jeg laver dog en fejl som sætter mig lidt tilbage og så er jeg sidst. Herefter ryger der et par spillere og dette nyder jeg som shortstack rigtig godt af, da pay jumps var rimelig tunge.

På et tidspunkt med 6 mand tilbage vurderer jeg at nu går den ikke længere, og så skubber jeg først mine 5 bbs med A9o og får et kald af chippie med Kx hvor jeg holder. Hånden efter doubler jeg igen mod chippie med A6s vs. A2o og så er jeg tilbage i +20 bbs. Chipleader eliminerer hurtigt en mand mere, og så er vi 5 tilbage. Chipleader slår en mere ud, og så er vi 4 tilbage og sikret $7.000 Heldigvis holder mine KK vs. AQ hvor jeg slår 4. pladsen ud.

Vi er nu 3 mand tilbage og sikret $10.000 og chipleader har 8 millioner chips, jeg ligger 2er med 3.5 millioner chips, og nr. 3 har 2 millioner chips. Der er $14.000 til 2nd og hele $20.000 til 1st. Mit største cash indtil dette var på $7.000 og derfor følte jeg at jeg bare kunne give den gas og spille frit. Desværre taber jeg en 2 millioner pot mod ham der lå sidst, hvilket resulterede I at nu lå jeg sidst. Jeg chipper lidt ned da jeg ikke finder et godt shove-spot, og ender med at skubbe mine 8 bbs ind med A9 og får et kald af chipleaders QTo som desværre rammer.

Busto – men med $10.000 ekstra på bogen, må det vel betragtes som en god dag på kontoret. Ja, faktisk den bedste dag nogensinde


Tak for historien fra Rasmus Gadegaard der altså kunne forbedre sit online cash med +$3.000 og indkassere $10.058 for sin tredjeplads som i Danske kroner var på 62.242 skattefrie kroner.

Stort tillykke herfra 1stpoker.dk


Back to top button
1stpoker.dk