DM i Poker 2018

‘RiverRicki’ bedst fra start i usandsynlig DM-genforening

Tre af sidste års DM-finalister prøver lykken på Dag 1A, og ved et rent tilfælde har de alle fået plads ved samme bord.

Ricki Nielsen er kommet bedst fra start af de 3 fremmødte finalebordsdeltagere fra sidste års DM.

Live fra Casino Copenhagen: For snart et år siden gik Ricki ‘RiverRicki’ Nielsen, Martin Sejer og Sigurd Carlsson ind til finaledagen ved DM i Poker 2017 med gode chancer for at stryge til tops og blive kåret som landets bedste pokerspiller.

Dengang brast drømmen for hver af de tre, da Martin Sejer først tabte et flip og endte 5’er, dernæst løb Ricki Nielsen sine to par ind i trips for en fjerdeplads, før Sigurd Carlsson til sidst tabte en indædt heads-up duel om pokalen.

Nu er de tre så plads på Casino Copenhagen endnu engang, men ikke nok med det, så vil skæbnen det, at de tre sidder nærved side om side ved turneringens bord 18.

Indtil videre er det ‘RiverRicki’, der er sluppet bedst fra den reunion. Efter level fem har Nielsen fået sin startstack på 20.000 til at yngle, og sidder nu i 32.000 chips, mens Martin Sejer er lige over status quo med 21.000. Sigurd Carlsson derimod har ikke ligefrem oplevet samme succes som sidste år, og er på nuværende tidspunkt noteret for blot 7.800 chips – eller godt 15 big blinds.

 

Mindst 76 avancerer til lørdag

Mens Carlsson kæmper med en lille stack, så har rigtig mange spillere allerede måttet lade turneringslivet ved denne førstedag af DM i Poker. I alt 267 entries nåede der at blive foretaget inden re-entry og latereg-perioden lukkede klokken 20.00, men blot 215 spillere havde endnu plads da spillet blev skudt igang efter pausen.

Henrik Kaj Hansen må i ilden igen på morgendagens 1B, hvis han skal gøre sig forhåbninger om et dybt run ved DM.

Blandt de kapitulerede er blandt andre Henrik ‘kokken’ Kaj Hansen, der beskrev dagens spil som noget af en rutschebanetur. Ultimativt endte Hansen med at sætte sine sidste chips ind med to femmere, blot for at se en modstander samle knægte op og sende ham på porten. Snookerkommentatoren var dog ikke sen til at bedyre, at han ville tage plads ved DM-filten igen ved morgendagens heat.

Back to top button
1stpoker.dk