Casino Munkebjerg

Roberto Falco vinder Reach The Bar 2018 på Munkebjerg

Casino Munkebjerg i Vejle afholdte i dagene 1 til 3 november, eventet “Reach The Bar” der havde to startdage og en finaledag, hvor der på samme tid også blev spillet en almindelig 500kr lørdags turnering. Eventet som Casino Munkebjerg havde skruet sammen, fik desværre ikke den ønskede succes, men det fortæller Poker Manager Kasper Kvistgaard nærmere om længere nede i artiklen.

Artikel foto: Poker Manager, Kasper Kvistgaard

Kasper Kvistgaard fortæller… ”Reach the bar”-turneringen blev desværre ikke den store succes.

På trods af, at jeg føler dette format vil kunne blive mere udbredt til større turneringer, så var timingen måske lidt dårlig, grundet hovedparten af vores spillere lige var kommet hjem fra Barcelona, samt Odense kørte deres 3.000kr Turnering. Der mødte nemlig kun 22 spillere op totalt og de foretog yderlige 6 re-entries. Det betød derfor, at kun 5 spillede sig videre til ”finalen” om lørdagen, som derfor blev en lille eksklusiv short-handed turnering med ca 15.000kr at spille om.

Dermed fik to spillere penge med sig fra finalen

#1 – Roberto Falco, 10.000kr

#2 – Zotos Zacharias, 4.570kr


 

Back to top button
1stpoker.dk