Ronni Borg vinder $530 Progressive Bounty Highroller
Så er Ronni Borg på banen igen, men denne gang er det med to sejre i bagagen frem mod denne lørdag 5 august 2017. Vi starter i den omvendte rækkefølge med den største sejr og det var på Danske Spil Poker, hvor Ronni “spanskeild” Borg spillede med i deres $530 Progressive Bounty Highroller med $30.000 garanteret. Turneringen tiltrak blot 56 spillere der havde interesse i at smide denne størrelse buyin, og alligevel tog det lidt over seks timer ved den virtuelle filt, før turneringen kunne lukkes helt ned.
Men de $530 (3.321kr) endte med at være en god investering for Ronni “spanskeild” Borg, for han kunne med denne sejr indkassere $5.600 og yderligere $5.853 i bounty ved at nakke spillere på sin vej, og det rendte totalt op i $11.453 der er svarende til 71.786 skattefrie kroner
Men Ronni Borg snuppede en sejr lidt tidligere hos 888poker…
For midt på eftermiddagen fredag 4 august 2017 havde Ronni “windiswild” Borg regget sig til The $8.000 Lightning 6-Max, og her var feltet også ret småt med 59 spillere. Turneringen kostede $109 at spille med i, og her kunne man lave 2nd chance rebuy og dette benyttede spillerne sig af 39 gange, og dermed landede den samlet præmiepulje på $9.800 fordelt til de 9 bedste spillere.
Klokken 21:46 fredag aften kunne Borg lukke turneringen ned og hente $2.940 for sejren, og dette er svarende til 18.427 skattefrie kroner.
Så en fredag med to flotte sejre og gevinster for 90.213kr.
Stort tillykke herfra 1stpoker.dk