Fast news

Så er der nye problemer med det omtalte Kasino VIP kort

1stpoker har i efterhånden en længere periode fulgt dette omtalte landsdækkende Guldkort, der skulle kunne giver kasino gæsterne klækkelige rabatter.

Tilbage i marts måned 2017 kunne vi bringe nyheden om at det nye kasino VIP kort skulle være klar til brug inden sommerferien 2017, men der er kommet ugler i mosen.


Artikel billede: Ricky Møller, Casino Copenhagen

1stpoker snakkede med Ricky Møller fra Casino Copenhagen torsdag eftermiddag, og han er manden som står i front for dette projekt hos landets fire kasinoer. Men det lykkedes os ikke rigtigt at få hevet noget nyt ud af ham, for det ser ud til at der er opstået nye problemer (igen) og det var ikke noget han på stående fod ønskede at komme nærmere ind på i skrivende stund.

Aftalerne og isenkrammet skulle være kommet på plads, men det er den tekniske del som driller.

Ricky Møller fortalte til 1stpoker tilbage i marts 2017 at dette ville være klar inden årets sommerferie, men det ser ud til at processen endnu engang vil blive forlænget.


1stpoker vender tilbage når der er nyt i processen med det nye VIP Kort.


Back to top button
1stpoker.dk