Selv Direktøren pudser messing på Casino Munkebjerg, Vejle
Direktøren Istvan Vajda hos Casino Munkebjerg i Vejle, sad og pudsede Messing under deres store nedlukning
Da 1stpoker var omkring Casino Munkebjerg i Vejle torsdag 16 april 2020, for at se hvad Istvan og Benny havde lavet de seneste par uger, hvor kasinoet har været lukket, så blev 1stpoker faktisk en anelse overrasket over hvor meget de har nået, (og fået samlet igen). Efter der var drukket lidt kaffe og spist lidt kage, så kom 1stpoker med på rundtur for at se de mange ting de havde nået, og bagerst i kasinoet der “gemte” direktøren Istvan Vejda sig, og han havde fået sig noget af en opgave.
For Istvan var nemlig kommet i gang med at pudse de mange messing kopper, som mange sikkert kender fra borde “oppe” i kasinoet, med de mange UTH og Blackjack borde og det var fast arbejde, så mon ikke han sov godt om natten, frem til denne fredag. Men det var ikke bare kopperne der skulle pudses, for samtlige borde har fået den helt store tur med lak, og nyt filt, og er blevet super flot.
Det hele står efterhånden knivskarpt på Casino Munkebjerg i Vejle. Når man kigger ekstra godt efter på bordene, så kan de faste kunder ved bordene måske også se en detalje der er lavet om, for de har nemlig fjernet de små “Tjener knapper” der sad i bordene, og som ikke virkede mere.
Så det kan altså godt betale sig at slippe Istvan og Benny løs på Casino Munkebjerg i Vejle, selvom vi blev ret bekymrede lige da Benny sendte de første par billeder til os.
Godt arbejde, vi er mange der glæder os til at se det færdige resultat.