Live Poker

Team 6-8 Off Coach bitter over ny spiller

John Helstrup: Manager for stald 6-8off

Det var jo kun et spørgsmål om tid før der igen skulle komme ballade i det efterhånden store Team 6-8Off hvor John Helstrup til dagligt er coach.

Men denne gang er det slet ikke Per Mølgaard den er galt med og han han får helt overraskende ros af chefen. Problemet er den nye dreng i klassen som Jyden gerne udtrykker sig når der falder brænde ned.


Som man allerede ved er der jo Summer Tour på Casino Marienlyst og her skulle Team 6-8Off have været oppe og vise flaget, altså indtil den helt nye signede spiller fra Sjælland valgte at rejse til Bulgarien da han tror at han er 25år igen. (Og her er tiden sgu smuttet) 🙂

Dennis Kristensen (Den nye dreng i klassen) Team 6-8Off
Dennis Kristensen (Den nye dreng i klassen) Team 6-8Off

Da 1stpoker fanger Coach John er han ikke en glad mand, da det går op for ham at slet ingen fra deres team dukker op på Casino Marienlyst i denne uge.

Efter lidt tid og en masse snakkeri om alt muligt andet end poker siger Coach John at Dennis Kristensen sgu skal til Jylland og på stroppetur som en slags straf i håbet om at det går op for spilleren at dette ikke kan fortsætte på denne måde når man er med i Team 6-8Off.


Da 1stpoker spørger ind til Per Mølgaard skifter tonen med det samme og man kan høre at Per pludselig er kommet højt op på hans liste igen.

Per laver jo resultater fortæller en glad Coach John og man kan næsten høre ham smile.


1stpoker fangede forleden dag Dennis på facebook hvor han da også undskyldte overfor Coach John, men stroppeturen slipper han ikke for.

Vi følger naturligvis denne stroppetur her i Jylland på tætteste hold.


(Denne artikel kan godt have en snert af satire, så ingen er i tvivl)

Skriv et svar

Back to top button
1stpoker.dk