Reklame | Spil med omtanke | 18+ | Tilmeld vinderholdet til Hold DM 2024 - Læs mere her

Online Poker

Thomas Quaade casher knap 70.000kr i to online turneringer

Artikel billede: Thomas Quaade

1stpoker kunne denne lørdag 21 oktober 2017 finde frem til Thomas Quaade på Pokerstars, hvor han har spillet med i to online turneringer for første gang i noget tid, og han klarede sig faktisk helt godt, selvom han var mega træt ud på natten. 1stpoker har denne lørdag fået en lille snak med ham om de her to turneringer på Pokerstars, og her starter vi lige ud i omvendt rækkefølge med hans resultater, da vi stort set kun snakkede om den der sluttede sidst denne morgen, da den havde mest “kød” på.

Thomas “dUT73” Quaade spillede med i Bounty Builder $109, $100.000 garanteret og her landede feltet på 1.032 spillere. Denne turnering startede en time før den anden turnering, vi kommer nærmere ind på længere nede i artiklen, og midt på natten frem mod denne lørdag 21 oktober 2017, der måtte Thomas “dUT73” Quaade desværre forlade finalebordet i denne turnering på en tredjeplads, hvor han hentede $4.689 for placeringen og yderligere $1.281 i bounty.

Samlet set blev dette til $5.970 for denne tredjeplads, og det er svarende til 37.603 skattefrie kroner.


Andenplads i Bounty Builder $33, $60.000 garanteret, efter deal heads-up..

Da 1stpoker snakkede med Thomas Quaade denne lørdag, så var det ligesom om at den anden turnering allerede var smidt i glemmebogen, og han kun kunne huske denne Bounty Builder $33 med $60.000 garanteret. For han blev ved med at nævne hvor smadret og træt han var denne lørdag morgen hvor de ramte finalebordet omkring 04:00, og i sær med tre spillere tilbage, hvor han var chipleader.

Thomas “dUT73” Quaade fik drysset lidt med tre spillere tilbage, og så sørgede spilleren “snapy89” for at slå den tredje spiller ud (flyawayfraca), hvorefter denne spiller (snapy89) pludselig var chipleader med 2/3 af alle chipsene. Da de så sad to spillere tilbage blev der snakket deal, og det var første gang nogensinde at Thomas´s modstander havde prøvet dette, så Thomas måtte sidde og forklare hvordan de skulle gøre og hvordan det hele foregik. Der kom så en host fra Pokerstars til bordet og tallene kom frem i chatten, og inden man kunne blinke var denne deal “godkendt” og Thomas fik omkring $600 mere end hvad han ellers kunne have fået for denne andenplads.

Herefter skulle de jo så spille om Bounty, men det er Thomas ret sikker på at hans modstander ikke helt havde forstået, så allerede inden de startede spillet op igen, så havde de aftalt at de flippede om sejren. Der var bare lige det, at de så skulle flippe om $1.800 (bounty som der skal spilles om) og det ligner ikke Thomas “dUT73” Quaade at gøre det.

(Igen fik han nævnt at han var super træt efter en lang dag, inden han havde spillet hele natten)

Thomas “dUT73” Quaade kigger så ned i J6o og tænker (Fxxx) men han havde jo lovet at de skulle flippe om “sejren” og de kommer til midten med deres chips. Desværre er Thomas “dUT73” Quaade oppe mod Q9o, men ingen af dem rammer og modstanderen “snapy89” snupper altså sejren med Qhøj.

Andenpladsen efter denne deal gav yderligere $4.128 for placeringen + $1.005 i bounty, så det samlet set endte ud med $5.133 der er svarende til 32.331kr.


Totalt over de to turneringer på Pokerstars cashede Thomas Quaade altså $11.103, der er svarende til 69.934 skattefrie kroner, og nu kommer det helt store spørgsmål.. Sidder Thomas Quaade så med et æble foran sig også når han spiller online poker? Nej det har han kun med sig når han spiller Live, men han har en chipsstack han kan sidde og “rode” med (herlig larm).

Stort tillykke med knasterne herfra 1stpoker.dk


Back to top button
1stpoker.dk