Casino Munkebjerg

Træning med Martin Sejer lørdag 17-2-2018 kl 08:00

Artikel foto: Personlig træner, Martin Sejer

Genopslag:

Til Danske Spil MPT 2018 på Casino Munkebjerg i Vejle, har du en unik mulighed for at komme med til en times frisk morgentræning i og omkring Munkebjerg skovene lørdag morgen 17 februar 2018. Det er Martin Sejer (artikel foto) der står bag dette friske morgen event, hvor de friske pokerspillere med lidt vilje kan få den perfekte start på dagen, inden morgenmaden, og de mange timers pokerspil der venter forude (forhåbentlig for mange af jer).

Martin Sejer er personlig træner for mange kendte personligheder, herunder også mange Danske pokerspillere. Lidt længere nede i artiklen kan du læse mere om Martin, samt se hvad et par at de spillere som han i skrivende stund har under sine vinger, fortæller om deres personlige oplevelse med dette.


Lørdag d. 17/2-2018 under Danske Spil MPT i Vejle vil der være gratis fælles træning for de poker spillere der har viljen til en omgang frisk luft i skoven. Personlig træner Martin Sejer tilbyder dette som et nyt tiltag under en poker turnering, for de som kunne være friske på at få rørt sig inden man skal sidde ned i de mange (for nogle) timer.

Martin Sejer har arbejdet som personlig træner i mere end 18 år, og har trænet poker spillerene som Ramus Agerskov Larsen, Jannick Wrang, Daniel Petersen, Peter Jaksland og Johnny Østbjerg. Derudover har han trænet flere kendte som ,Line Baun Danielsen, Basim, Brandon Beal samt professionelle fodbold spillere.

Jeg (Martin) håber at der er mange der støtter op om det gode tilbud, vi mødes uden for receptionen på Munkebjerg Hotel kl. 08:00 lørdag d. 17/2, vi køre på i max 60 min.

1stpoker har snakket lidt pokerspillerne Johnny Østbjerg og Peter Jaksland, som mange af jer kender fra blandt andet landets kasinoer og deres pokerturneringer. 1stpoker har spurgt lidt ind til det at have Martin Sejer som deres personlige træner og hvad de forventer at få ud af dette.

Johnny Østbjerg fortæller…. Jeg har trænet hos Martin Sejer og hans makker de sidste 10 måneder. Mit mål med dette er at holde mig sund og rask, og komme tilbage i god form. Martin er yderst kompetent og professionel og forstår og tilrettelægge træningen perfekt. Jeg kan kun anbefale ham til folk der vil i form, for han er altid 100% forberedt.

Peter Jaksland fortæller… Jeg har haft Martin som personlig træner siden sommeren 2017, da jeg ville gerne smide et par kilo og få det bedre fysisk. Når jeg er ude at rejse og kommer til et fremmed træningscenter har jeg en masse forskellige øvelser med hjemmefra, jeg kan vælge mellem. Martin er altid super velforberedt, men man kan altid trække tiden lidt, ved at snakke poker.


Lørdag 17 februar 2018 kommer både Johnny Østbjerg og Peter Jaksland til morgentræningen på Munkebjerg Hotel, ja altså hvis ikke hyggen er stukket helt af fortæller Østbjerg med et grin, som man bedst kender ham. Du kan se endnu mere om Martin Sejer på hans hjemmeside – martinsejer.com


Back to top button
1stpoker.dk