Casino Munkebjerg

Vinterhilsen fra Casino Munkebjerg & Benny Bredgaard

Artikel foto: Udsigten fra kasinoet mod Vejle Fjord Broen

Fredag eftermiddag 12 februar 2021, der snakkede 1stpoker lidt med Benny Bredgaard på Casino Munkebjerg i Vejle, for at høre om de stadigvæk havde “skruen i vandet” eller om de bare sad og drak kaffe. Der er ingen tvivl om at de glæder sig til at genåbne deres kasino, men lige i skrivende stund, der mangler de et par spillemaskiner, for dem har de stadigvæk ikke modtaget, men de skulle nu være på trapperne. Vinteren er også kommet til Vejle, hvor de har fået sig en masse sne, og en omgang hård frostvejr, og så er det virkelig et flot sted at befinde sig, men igen det er jo sjovest, når det vrimler med gæster både på kasinoet og på hotellet, og ikke mindst i området omkring skoven.

Artikel foto: Bøgen rører på sig, selvom det er koldt

Det er et super flot område at være i, specielt også når der er sne, og man må da også gerne køre ud til Munkebjerg, og gå sig en tur i skoven, omkring kasinoet og hotellet, hvis man trænger til lidt frisk luft, og det kan man jo så kombinere med en Luksus Oplevelse på Munkebjerg Hotel, som allerede nu har nogle af dagene udsolgte, men det er jo også et meget populært sted.

Artikel foto: Spillemaskinerne mangler på Casino Munkebjerg, Vejle

Sidst i januar måned 2021 skrev 1stpoker om Benny, Istvan og Elvis, der havde gang i en masse nye og spændende ting igen, på Casino Munkebjerg i Vejle, og det har de faktisk stadig. På billedet herover, der kan du se at de rent faktisk har fået ryddet et stort område med spillemaskiner, og her skal der fyldes op med en masse, helt nye af slagsen, og det man kan godt glæde sig til, fortæller Benny Bredgaard, til 1stpoker.dk – Igen får kasinoet altså en kæmpe overhaling, så det bliver spændende at se, når det hele står klar til genåbningen her i 2021, og her vil 1stpoker naturligvis være på pletten.

Der er altså stadig liv på Casino Munkebjerg i Vejle.


 

Back to top button
1stpoker.dk