Claus Carlsen indløser billet til finaledag ved Wynn Fall Classic
Claus Carlsen var eneste danske håb på Dag 1A af Wynn Fall Classics 600$ turnering med hele 250.000$ garanteret, men lykkedes på fornemmeste vis at spille sig videre til søndagens finale.
Poker Chefen Claus Carlsen indløser billet til finaledag ved Wynn Fall Classic i Las Vegas, hvor der er mange Danskere.
Las Vegas, Nevada: Med casinoernes dansker-delegation indkvarteret på Park MGM er det især Aria og Bellagios pokerrum, der disse dage agerer hjemmebane for de rød-hvide kortkrigere, men med Wynns igangværende turneringsserie, Wynn Fall Classic, har flere taget den 10 minutter lange køretur op af Las Vegas Strip for at spille med om de rigtig store penge.
I går begyndte den længe ventede 600$ tur med tre startdage og 250.000$ garanteret så, og selvom om mindst 10 af de Vegas-tilrejsende casino spillere har luftet tanken om at stille til start, var det kun Claus Carlsen, der gjorde alvor af truslerne ved første indledende heat.
Heldigvis er én kugle i bøssen nogle gange nok, hvilket Carlsen beviste ved at være én af de blot 15 spillere, der endnu havde chips foran sig, da spillet blev indstillet efter godt 10 timers spil. Han formåede således at veksle startstacken på 20.000 til 159.500 chips, og det er bare et mulehår bag average, der efter første heat lyder på 166.667.
Chipleader blandt de første 15 er Daniel Quesada, der ved slutfløjtet sportede en stack på 336.500 chips, mens den amerikanske bracelet-vinder, Ryan LaPlante, synes at være det mest etablerede navn i turneringen for nu. LaPlante har turneringscashes for mere end 2,1 millioner dollars, og vil han tilføje yderligere 50.000 eller mere til den statistik, skal han have sine 215.000 chips på overarbejde, når finalen afvikles søndag.
Dag 1B er netop nu igang, men det er på nuværende tidspunkt uvist, om nogle danskere er i ilden. Helt sikkert er det dog, at morgendagens heat 1B nok skal trække en gruppe af dansker-delegationen på pokerudflugt til Wynn.