DM Alternates fjernes og i stedet udvides Main Event betragteligt
DM i Poker 2023 har fået nogle ændringer, der gør at Main Event får flere pladser, og Alternates fjernes fra programmet.
Lørdag 19. august 2023, kontaktede Casino Copenhagen os, omkring en meddelelse vedrørende DM i Poker 2023, hvor der er kommet nogle ændringer, i Main Event. Lang historie kort, så havde Casino Copenhagen planlagt at udbyde 40 alternate pladser, til hver startdag, men udnytter i stedet en opstået mulighed, for at lade spillerne være med fra start, som du kan læse mere om, længere nede.
Casino Copenhagen – DM i Poker 2023
Her kan du se følgende information, der er fremsendt.
Casino Copenhagen havde planlagt at udbyde 40 alternate pladser til hver startdag i forbindelse med Dansk Mesterskab i Texas Hold’em NL, men udnytter i stedet en opstået mulighed for at lade spillerne være med fra start. Det betyder, at der nu tilbydes følgende:
Dag 1A – 250 pladser (før 200)
Dag 1B – 270 pladser (før 240)
Dag 1C – 270 pladser (før 240)
Casino Copenhagen har installeret flere borde i Casino Ballroom og denne nye kapacitet kommer altså spillerne til gode.
De nye pladser vil blive gjort tilgængelige via kasinoets hjemmeside den 25. august kl. 14:00.
Det vil derfor ikke være muligt at give adgang for alternates, da Dag 2 i så fald vil blive for stor.
Tilmeld dig online
Du kan tilmelde alt online på siden her