Interviews

Henrik Christiansen interview

henrik-thump
(Henrik Christiansen – Stifter og medejer af Poker Tours)

1stpoker.dk har indfanget en af folkene bag Poker Tours, Henrik Christiansen og hørt lidt om hvordan det hele er gået med pokeren.

I stiftede pokertours tilbage i 2010 og der er sket en del siden. Kan du fortælle lidt om jeres rejse hvor i er idag?

Henrik:
– Ja der er sket rigtig meget siden vi første gang tog til udlandet, først og fremmest er vi blevet mere kompetente og har fået mere erfaring indenfor branchen, hvilket gør at vi kan tilbyde endnu bedre rejser end vi kunne i 2010, derudover har vi udviklet os meget som personer og mødt en masse dejlige mennesker undervejs. Vi er kommet igennem de fleste opstartsudfordringer og børnesygdomme som kan opstå når man starter en virksomhed, dog ikke uden sved og tårer. Det har været en fantastisk rejse, men rejsen er ikke sluttet endnu og det håber vi aldrig den gør. I dag er Poker Tours en virksomhed med en fod inden for mange steder, det forsøger vi at udnytte så vidt muligt at det giver synergi hele vejen rundt og gerne skal give pokerspillerne flere muligheder for at udfolde deres lyst til live poker.

I har stor succes med DAPT i danmark selvom loven begrænser jer lidt. Tror du der er en fremtid med dette koncept selvom loven er imod jer med max 300kr buyin ?

Henrik:
– Ja der er bestemt en fremtid i konceptet, men det kræver også at vi løbende fornyer og forbedre konceptet så vidt det nu er muligt. 300 kr. i buy-in er i en størrelsesordning, hvor de fleste hobbyspillere kan være med. Grundet begrænsninger ifht. spilleloven lytter/taler vi meget med vores spillere om nye/mulige tiltag som vil gøre turneringensserien bedre. I denne sammenhæng vil jeg gerne takker for den positive opbakning vi har fået fra spillerne rundt i det danske land. Vi er utrolig taknemlige og DAPT ville ikke være der den er i dag uden hjælp fra spillerne.

I har lavet noget poker camp i 2014 som jo er nyt. Kommer der flere sjove tiltag i fremtiden.. Er det noget du kan løfte sløret for?

Henrik:
– Ja Poker Camp er et af de nyere tiltag, vi forsøger hele tiden at tilbyde nogle produkter som passer til hobbyspillerne og personligt tror jeg at Campen er noget rigtig mange gerne vil deltage i. Det har i hvert fald også været vores generelle indtryk ude til vores DAPT turneringer. Vi har også flere tiltag på vej, nogle på den korte bane og andre på den lange. Jeg vil gerne løfte sløret for de tiltag som ligger fast.

– Først og fremmest afholder vi en cash-game tur til Malta i midt januar, vi plejer at have turneringsspillerne i højsædet men denne gang er det cashgame spillernes tur, spiller man cash-game mere end 5 timer om dagen, så skal man som spiller også kun selv betale sin flybillet, så er der indlogering på husets regning.

– Derudover har vi i slutningen af maj et stort Pokercruise på programmet. Her har man som spiller mulighed for at invitere sin kone eller kæreste med og spille en masse poker uden hun brokker sig. Skibet vi sejler med tilbyder nemlig så mange ting at hun ikke kommer til at kede sig imens I spiller poker. Hele cruiset bærer stor præg af luksus og under hele opholdet kan man spise i de forskellige restauranter når man har lyst.
Det er en ren LUKSUS tur.

Du spiller jo selv en del poker også gerne live poker. Hvordan har dit 2013 været ?

Henrik:
– Grundet mit arbejde har jeg ikke haft så meget tid til selv at pleje mit spil som jeg gerne ville, hvad enten vi snakker live eller online. Dog er det blevet til nogle resultater online i 2013 – senest i november hvor jeg fik en 5 plads i The Big 11 og ugen efter en 11 plads i The Big 22 til omkring 30K samlet.

– På live delen studerer/observere jeg utrolig meget spillerne når de spiller vores DAPT turneringer, med henblik på kropssprog og ansigsmimik. Har i mange år haft en forkærlighed for dette og forsøger at dygtiggøre mig yderlige igennem afholdelse af foredrag omkring ovenstående. Alt i alt et tilfredsstillende år

Hvis du skal se frem i tiden og kigge 10år frem, hvordan tror du så det ser ud med live pokeren i danmark?

Henrik:
– Jeg er af den overbevisning, at gennem DAPT får vi rigtig mange hobby spillere ud til live fronten i Danmark og med 300 kr. i buy-in kan alle hobby spillere være med. Det er efterfølgende naturligt, at spilleren får smag for turneringer med større buy-in og der er Casino Munkebjergs Four Seasons et glimerende valg. For det første er deltagerantallet utrolig positivt og for det andet formår Casino Munkebjerg løbende, at gøre denne serie mere og mere attraktiv for den enkle spiller. Jeg vil derfor konkludere i min orakel, at vi forsat vil se en positiv udvikling på live fronten i Danmark om 10 år, hvis vi alle vel og mærket støtter op omkring de forskellige tiltag der kommer indenfor poker.

Hvor ser vi dig om 10år? Render du rundt og spiller golf et sted i verdenen eller er du fortsat igang med pokertours?

Henrik:
– Vi har skuffen fuld af ideer på Poker-Tours kontor så du kan være sikker på, at jeg stadig har med Poker-Tours at gøre om 10 år. Hvad angår golfen vil jeg forsøge, at få hævn over Theo Jørgensen, efter han hustlede mig på banen nede i Cannes (den historie har I til gode). Ellers håber jeg stadig at være en af de aktører som skaber fremgang for pokeren. Shuffle up and deal 🙂

Tak til Henrik Christiansen.

/1stpoker/

Back to top button
1stpoker.dk